Goshavank, Kloster i Gosh, Tavush-provinsen, Armenien

Goshavank er et klosterkompleks på Getik-flodens højre bred ved kanten af landsbyen Gosh. Det omfatter kirkerne Skt. Astvatsatsin (1191–1196), Skt. Gregor (1208–1241) og Skt. Gevorg (1254), en gavit (1197–1203), en toetages bygning med bogopbevaring og klokketårn samt flere kapeller. Bygningerne er af sten, og komplekset har også khachkarer og Mkhitar Goshs grav.

Mkhitar Gosh grundlagde klosteret i 1188 med støtte fra prins Ivane Zakaryan nær det jordskælvsødelagte Getik-kloster og flyttede fællesskabet dertil. Det hed først Nor Getik og blev omdøbt til Goshavank efter Goshs død i 1213. I 1200-tallet var det et vigtigt religiøst, uddannelsesmæssigt og kulturelt centrum med en skole, der underviste i sprog, grammatik, filosofi og retorik; Kirakos Gandzaketsi og Vanakan Vardapet studerede der.

Klosteret hed oprindeligt Nor Getik efter floden Getik og fik navnet Goshavank efter Mkhitar Goshs død i 1213. Mesterstenhuggeren Poghos lavede parret af korsstenene ved vestfacaden af kirken Sankt Gregorius Lysbringeren; den sydlige blev flyttet til Armeniens historiske museum i 1935. Den nordlige, som stadig står på plads, blev rejst af vardapet Sargis i 1291.

Klosteret ligger ved kanten af landsbyen Gosh på Getik-flodens højre bred; de vigtigste bygninger samler sig omkring gaviten og nås ad ujævne stengange og trin. Området blev istandsat i 1978, og i 1972 blev der oprettet et museum her. Omkring to kilometer væk, inde i skoven, ligger den lille sø Gosh Lich, opkaldt efter Mkhitar Gosh.

Refektoriet og bogopbevaringen nord for gavit blev bygget under abbed Martiros før 1241; i 1291 erstattede vardapeterne Dasapet og Karapet sammen med arkitekterne Zakios og Grigor trætaget med to par krydsende buer og tilføjede ærkeenglekirken ovenpå. Denne toetages bygning med bogopbevaring, kirke og klokketårn blev forbillede for armenske toetages kirker i 1300-tallet.