Wakhjir Pass, Bjergpas i Wakhan-korridoren, provinsen Badakhshan, Afghanistan

Wakhjir-passet er en bred, lav saddel mellem Hindu Kush og Pamirbjergene ved den østlige ende af Afghanistans Wakhan-korridor, ved grænsen til det kinesiske Xinjiang. Det ligger i 4.923 m højde med snedækkede øvre skråninger og bar, stenet jord nedenunder. Kina kalder det Syd-Wakhjir-passet, da der findes et nordpas på dets side.

Passet var en del af Silkevejen og blev brugt som handelsrute mellem Kabul og Kashgar. Pilgrimen Xuanzang menes at have krydset det omkring 649, og Benedict Goëz rejste fra Wakhan til Kina mellem 1602 og 1606. I maj 1906 rapporterede Aurel Stein, at omkring 100 ponylæs varer passerede hver vej årligt.

Passet kaldes Vakhjir Daalaan på pashto og Syd-Wakhjir-passet (南瓦根基达坂) på kinesisk, da der findes et nordligt pas på den kinesiske side. Tidsforskellen på 3,5 timer ved grænsen, fra UTC+04:30 til UTC+08:00, er den største af alle internationale grænser.

Der er ingen officiel grænseovergang, og den kinesiske side er kun åben for sikkerhedspersonale; langs grænsen løber et 92 km langt pigtrådshegn, med en kinesisk grænsepost i Keketuluke 20 km øst for passet. På den afghanske side er den nærmeste bebyggelse Sarhad-e Broghil, omkring 121 km ad vej, og en grusvej fra Sarhad nåede passet i juli 2024. Passet er traditionelt lukket mindst fem måneder om året.

Lige under passet på afghansk side, i 4.554 m højde, ligger en ishule, der regnes for kilden til Wakhjir-floden, som når Amu Darya. Hulen hævdes derfor som en kilde til Amu Darya, og Dilisang-passet mod Pakistan ligger omkring 20 km væk i samme dal.