Yarim Tepe, Arkæologisk sted i Sinjar-dalen, Irak

Yarim Tepe er et neolitisk arkæologisk sted i Sinjar-dalen i det nordlige Irak, bestående af tre lave høje, der indeholder lagdelte rester af forhistoriske bosættelser. Hver høj ligger let over den omkringliggende slette og rummer en forskellig bosættelsessekvens, synlig i tværsnit som bånd af lerklump, aske og komprimeret jord.

Sovjetiske arkæologer udførte systematiske udgravninger mellem 1969 og 1976 og afdækkede bosættelseslag fra Hassuna-, Halaf- og Ubaid-perioderne, hvor det tidligste dateres til omkring 6000 f.Kr. Deres arbejde placerede stedet i centrum for forskningen i tidligt landsbyliv i det nordlige Mesopotamien.

Fund fra Yarim Tepe, herunder malet keramik med dyremotiver og små brændte lerfigurer, viser, hvordan dagligliv og symbolsk praksis var tæt forbundet i tidlige samfund. Besøgende, der i dag går på højene, kan observere terrænets lagdelte struktur, som afspejler den langsomme ophobning af generationers menneskelige aktivitet.

Stedet ligger i åbent, fladt landskab sydvest for Tal Afar uden skygge eller brolagte stier, så solidt fodtøj og solbeskyttelse er vigtigt. Et morgenbesøg er mere behageligt, da terrænet kan blive meget varmt senere på dagen.

Udgravningerne afdækkede den ældste kendte keramikovn i Mesopotamien, hvilket tyder på, at organiseret keramikproduktion udviklede sig her tidligere end næsten noget andet sted i regionen. Kobberperler og et blyarmbånd fundet på samme sted peger på tidlige eksperimenter med metal, der løb parallelt med udviklingen af brændte lerobjekter.