RAF Habbaniya, militærbase i Irak

RAF Habbaniya var en stor britisk luftvåbenbase bygget i 1936 på vestbredden af Eufrat, omkring 55 miles (90 kilometer) vest for Bagdad, med plads til mellem 10.000 og 15.000 mennesker. Komplekset omfattede landingsbaner, hangarer, et hospital, skoler, biografer, botaniske haver og uafhængige vand- og strømsystemer, der gjorde det selvforsynende.

Byggeriet begyndte i 1934, og basen åbnede i 1936 som en del af en britisk-irakisk traktat, der sikrede britisk indflydelse i regionen. Under Anden Verdenskrig fungerede den som et vigtigt trænings- og transportcenter, og i 1941 modstod den en irakisk belejring efter et militærkup, og fungerede senere som mellemlanding for flyvninger mellem Storbritannien og Sovjetunionen.

Basen bragte folk fra forskellige baggrunde sammen, hvor arabere, kurdere, kristne og muslimer delte kvarterer og arbejdspladser. Indbyggerne tilbragte fritiden ved søen med at svømme og være sociale, hvilket skabte en følelse af fællesskab i ørkenen.

Stedet ligger inden for et militært område og er ikke åbent for offentligheden. Besøgende, der er interesserede i dets historie, kan undersøge arkiver og historisk dokumentation eller se stedet fra afstand for at forstå dets strategiske position mellem Ramadi og Fallujah.

Australske eukalyptustræer blev plantet i 1930'erne for at bekæmpe malaria, hvilket forvandlede basen til en grøn oase i ørkenen. Forfatteren Roald Dahl tjente der i 1940 og beskrev senere sine oplevelser i bogen 'Going Solo', hvilket giver indsigt i livet på denne fjerntliggende station.