Al-Ukhaidir Fortress, Fæstning i Karbala-provinsen, Irak

Al-Ukhaidir er en rektangulær abbasidisk fæstning af lysebrun tegl og sten, der rejser sig af ørkenen omkring 50 km sydvest for Karbala. Dens fladt afsluttede mure med runde tårne, heriblandt et cylindrisk ved det nærmeste hjørne, omkranser en gård, som indre mure deler i tilstødende afsnit, nogle under flade tage. Rækker af små buede åbninger og blindarkader løber langs den øvre facade, med større buede portaler i jordhøjde.

Fæstningen blev grundlagt i 775 og fungerede som et militært højborg og kongelig residens langs vigtige handelsruter i Abbasid-perioden. Den spillede en rolle i at kontrollere og beskytte handelsnetværk i regionen gennem flere århundreder.

Navnet Al-Ukhaidir betyder "den grønne" efter jorden, den står på, mens området ved siden af kaldes Al-Abyad, "den hvide", på grund af det lyse sand og høsten. Moskeen er en del af den oprindelige bygning med en lille mihrab på hver side og et overdækket bønnerum, hvilket udelukker en datering før Iraks islamiske erobring.

Anlægget måler cirka 175 gange 169 meter, og palassets hovedbygning omkring 112 gange 83 meter, så afsæt tid til at gå mellem ydermuren og den indre gård. Udgraverne fjernede murbrokkerne gennem nordporten med vogne på skinner, og den port er indgangen. Underlaget indenfor er sandet og ujævnt; medbring vand og solbeskyttelse.

Gertrude Bell besøgte stedet i 1909 og skrev den første større rapport om ruinerne; 7. juli 2000 blev stedet optaget på UNESCOs tentativliste for verdensarv. Navnet kan henvise til Isma'il ibn Yusuf al-Ukhaidhir af Banu Ukhaidhir, som gjorde oprør mod abbasiderne og senere blev guvernør i Kufa med qarmatisk støtte.