Jemdet Nasr, Arkæologisk tell i Babil-provinsen, Irak

Jemdet Nasr er en tell i Babil-provinsen i Irak, dannet af tre tilstødende høje. Høj A måler 160 gange 140 meter og er 2,9 meter høj; høj B, umiddelbart nordøst derfor, måler 350 gange 300 meter og når 3,5 meter; høj C, omkring 500 meter øst for B, består for det meste af fragmenter af brændt tegl. Langdon udgravede der en lerbysning på 4.500 kvadratmeter med protokuneiforme lertavler.

Stedet blev første gang udgravet i 1926, hvilket bragte keramik frem, der hjalp med at etablere en særskilt periode i den mesopotamiske civilisation. Disse opdagelser gjorde det senere muligt for forskere at datere mange andre bosættelser i regionen.

Navnet Jemdet Nasr betyder »Nasrs lille tell«, efter en sheik i begyndelsen af 1900-tallet. Stedet gav navn til Jemdet Nasr-perioden (ca. 3100–2900 f.Kr.), hvor skriften og cylinderseglene opstod i det sydlige Mesopotamien. Dets malede polykrome keramik bruges til at genkende perioden på andre lokaliteter, og keramik af Jemdet Nasr-type er fundet helt i Oman.

Siden 1990, hvor Golfkrigen standsede planlagte udgravningssæsoner, er der ikke udført feltarbejde på Jemdet Nasr; stedet ligger i stærkt kunstvandet landbrugsland i Babil-provinsen, omkring 26 km nordøst for Kish. Udgravningsarkiverne ligger stadig i Bagdad. De tre høje A, B og C er ubevogtede jordtells uden faciliteter for besøgende, så adgang afhænger af tilladelse fra de irakiske oldtidsmyndigheder.

Keramikken fra dette sted blev et måleinstrument til at datere andre oldtidssteder i regionen. Forskere bruger stadig disse fund i dag til at forstå, hvornår andre kulturer blomstrede i Mesopotamien.