Church of Saint Wenceslaus in Hulín, Romansk kirke i Hulín, Tjekkiet

Sankt Wenceslaus Kirke i Hulín er en enkeltskibet kirke, hvis senromanske skib er bygget af grovkornede sandstensblokke, cirka 15 m langt og med 150–160 cm tykke mure. Dens vestlige del er efterladt uden puds, i kontrast til den glatpudsede barokke tilbygning. En romansk trappet portal med rundbue, 520 cm bred og 445 cm høj, beskyttes af det nordlige våbenhus kaldet Žebračka.

Kirken nævnes første gang i 1261, da Hulín kom under bispedømmet Olomouc; analyse af murværket daterer bygningen til 1230'erne. En brand i 1747 ødelagde taget, trædelene og orglet, og arbejdet 1749–1754 fjernede det romanske apsis, forlængede skibet og hvælvede interiøret, formentlig efter tegning af bispedømmets arkitekt Ignác Josef Cyrani von Bolleshaus. I 1780 blev der brudt en passage under tårnet, og den romanske empora blev erstattet af et orgelpulpitur; ærkebiskop Antonín Theodor von Colloredo-Waldsee indviede kirken og dens fem altre den 27. august 1780.

Kirken bærer navnet efter Sankt Wenceslaus; ærkebiskop Antonín Theodor af Colloredo-Waldsee indviede i 1780 højalteret til ham og velsignede samtidig fire sidealtre: Jomfru Maria, den hellige Josefs død, Det Hellige Kors og den hellige Johannes Nepomuk. En træmadonna på månesegl fra omkring 1600 stod tidligere i en niche ved tårntrappen.

Kirken ligger på en høj midt i Hulín, på stedet for en forsvundet borg nær bækken Rusava. Området er omgivet af en mur, hvis uregelmæssige plan afslører flere byggefaser; den yngste vestlige del har en senklassicistisk port, der fører til hovedindgangen. Den tidligere kirkegård inden for muren blev nedlagt i 1785.

Kirken ligger på stedet for en forsvundet borg nær bækken Rusava. Det romanske skib, omkring 15 m langt og med 150–160 cm tykke mure, blev efter reparationerne i 1940'erne efterladt uden puds, så de rå sandstensblokke står i kontrast til den glatte barokdel. Et lille firkløverformet vindue i sydmuren og et rundt vindue mod nord er oprindelige romanske åbninger.