Church of the Nativity of the Virgin Mary, Barokkirke i Štípa, Tjekkiet

Jomfru Marias fødselskirke i Štípa er en enkeltskibet barokbygning, der sammen med det tilstødende kloster danner et arkitektonisk anlæg. Štípa-Madonnaen står i et glasbur på højalteret, flankeret af statuer af de hellige Kyrillos og Methodios, Frans af Assisi og Norbert. I apsissen bag alteret står statuer af de hellige Josef, Anna, Joakim og Elisabeth, og hvælvet er malet med scener fra Jomfruens liv.

Albrecht von Wallenstein grundlagde klosteret og den nye kirke i 1600-tallet for at opfylde sin første hustru Lukrécie Nekšovna z Landekas ønske; hun døde i 1614. Stiftelsesbrevet er dateret 1617; han skænkede 30.000 guldmønter, godset Štípa, to møller samt rettigheder til tømmer, sten og fiskeri. Italienske kunstnere begyndte kirken i 1615, men Trediveårskrigen forsinkede arbejdet, indtil familien Seilern købte Lukov efter 1724 og ansatte bygmesteren Ignác Josef Cyrani. Kirken blev indviet i 1765 foran 35.000 pilgrimme.

Navnet minder om fundet af Štípa-madonnaen i de omkringliggende skove, som er blevet æret siden 1300-tallet. Den store pilgrimsrejse holdes i weekenden nærmest 8. september, højtiden for Jomfru Marias fødsel. I sideskibet står en statue af den hellige Bruno, karteuserordenens grundlægger og kirkens første forvaltere.

Interiøret er åbent dagligt fra maj til september under projektet Otevřené brány (Åbne porte). Der holdes faste gudstjenester fire gange om ugen, så planlæg besøget uden for disse. Den store pilgrimsrejse falder på weekenden nærmest 8. september, festen for Marias fødsel, hvor der er flest mennesker.

Kirken blev opført 1615–1620 af italienske kunstnere, som Albrecht von Wallenstein tilkaldte et år efter sin første hustru Lukrécie Nekšovna z Landekas død. Det tilstødende kloster blev overdraget til kartuserne ved stiftelsesbrevet i maj 1617; på skibets højre side står en statue af deres grundlægger, sankt Bruno.