Monastery in Panenský Týnec, Kloster og slot i Panenský Týnec, Tjekkiet

Klosteret i Panenský Týnec, ombygget til slot efter 1797, ligger på en markant terrænkant: sydfacaden er én etage høj, mens nordsiden ligger i jordhøjde. Stueetagen måler 29 × 11 meter og har rum med flade lofter; i kældrene er det oprindelige klosters gotiske murværk bevaret, to hvælvede rum delt af senere skillevægge i seks. Et trekantet tagvindue markerer sydfronten, og på nordsiden findes en balkon på fire dekorerede konsoller og en rundbuet renæssanceportal.

Klarissklosteret blev grundlagt omkring 1280 af Plichta af Žerotín, eller i 1293 af Habart af Žerotín. Hussitter brændte det i 1420; nonnerne flygtede til Agnesklosteret i Prag og vendte tilbage før 1443, da Žerotín-familien lod det genopbygge. Efter branden 28. november 1643 meddelte abbedissen, at ruinen var forladt. Josef II ophævede det i 1782, og Pragborgeren Jan Tuscany købte godset.

Landsbyen og klosteret tilhørte slægten Žerotín, som ophøjede Panenský Týnec til købstad og grundlagde klarisseklosteret; grundlægger var Plichta ze Žerotína omkring 1280 eller Habart ze Žerotína i 1293. Renæssanceklausuren fra 1548 rummede Helligåndskapellet med Žerotín-graven, som helt er forsvundet.

Slottet ligger på en tydelig terrænkant: sydfacaden er én etage høj, mens nordsiden kun er i stueplan. I kældrene er der bevaret gotisk murværk fra det oprindelige kloster, opdelt af yngre skillevægge i seks rum. Stueetagen måler 29 × 11 m med flade lofter; en trekantet tagkvist markerer sydfacaden, og en balkon på fire dekorerede konsoller med rundbuet renæssanceportal vender mod nord.

Sydfacaden er i én etage, mens nordsiden kun er i stueplan, fordi bygningen står på en tydelig terrænkant. I kældrene er det oprindelige klosters gotiske murværk bevaret: to hvælvede rum, senere delt i seks af yngre skillevægge.