Church of Saint Adalbert of Prague, Barokkirke i Ústí nad Labem-centrum, Tjekkiet

Sankt Adalberts Kirke er en barokkirke med ét skib og rektangulær grundplan, med et retvinklet afsluttet kor og flankeret af to firkantede tårne med lave pyramidetage. Den tredelte facade bærer statuer af sankt Wenceslas og sankta Ludmila fra 1722, og korset over frontonen blev rejst igen i 1992.

Den første skriftlige omtale af en kirke viet til sankt Adalbert er fra 23. april 1186, hvor fyrst Bedřich her bortgiftede sin datter med sønnen til markgreven af Meissen. Efter en brand i 1538 blev den genopbygget og fik nyt tag i 1555; i 1617 hentede borgmester Arnošt Schösser z Emblebenu dominikanerne og gjorde den til klosterkirke. Den italienske arkitekt Octavio Broggio ombyggede den i barokstil mellem 1715 og 1730.

Kirken bærer Sankt Adalberts navn, men har siden 2017 været sognekirke for den græsk-katolske menighed med gudstjenester efter byzantinsk ritus. De sidste tjekkiske messer blev holdt her omkring 1626; tjekkerne i Ústí fik dem genindført af bispedømmet Litoměřice først i 1881.

Kirken ligger neden for Mírové náměstí i byens centrum, med hovedfacaden vendt mod byen. Siden 2017 er den sognekirke for den græsk-katolske menighed, så romersk-katolske og græsk-katolske gudstjenester skiftes; tjek bispedømmet Litoměřices gudstjenesteliste før besøget. I 1990'erne blev bygningen tilpasset udstillinger.

Kirkens interiør blev frataget sin udsmykning i 1970, da Krnov-orglet blev installeret, tegnet af Jiří Reinberger og K. Hron som Tjekkiets næststørste orgel. Dominikanersamfundet blev opløst i 1935, og oblaterne overtog indtil 1945, hvor dominikanerne vendte tilbage.