Buquoy Vault, Kapel og gravkapel i Nové Hrady, Tjekkiet

Buquoy-gravkapellet er et nygotisk gravkapel opført 1902–1904 efter Josef Schulz' tegning ved den østlige ende af kirkegården i Nové Hrady. Det har korsformet plan med krypt i stueetagen og kapel på overetagen, nået ad en toarmet trappe, samt et femkantet kor og en vindeltrappe op til klokketårnet. Murene er af blank mursten, udsmykningen af sandsten, soklen og søjleskafterne af granit.

Familien Buquoy erhvervede Nové Hrady, Rožmberk og Libějovice i 1620, da kejser Ferdinand II efter slaget på Det Hvide Bjerg gav de konfiskerede godser til general Karel Bonaventura Buquoy. Den nygotiske gravkapel blev opført i 1902–1904 på Nové Hradys tredje kirkegård, anlagt i 1810, efter tegninger af arkitekt Josef Schulz og udført af bygmester Karel Bůžek for grev Karel Bonaventura Buquoy-Longueval.

Over den nedre portal viser en relief i sandsten Buquoyernes våbenskjold båret af to griffer, med det franske motto DIEU ET MON ROI (Gud og min konge). Gulvmosaikken over kapelindgangen forestiller Záblatí-madonnaen, kronet af to engle og stående på en månesegl, med Buquoy- og Rogendorf-våbnene nedenunder.

Gravkapellet ligger ved den østlige ende af kirkegården på Vitorazská-gaden, byens tredje kirkegård, anlagt i 1810. Det åbnes kun under byens guidede ture, så aftal et tidspunkt med turistinformationen i Nové Hrady inden rejsen. Kapellets ceremonisal i krypten bruges stadig til ceremonier.

Mosaikken over kapelindgangen tilskrives ofte fejlagtigt Max Švabinský; den blev udført af den München-baserede kunstner Luigi Solerti efter Záblatí-madonnaen, et maleri, der siden slutningen af 1600-tallet opbevares i kirken Sankt Peter og Paulus i Nové Hrady. Billedet blev bragt med hjem af Karel Bonaventura Buquoy fra slaget ved Záblatí i 1619.