Rajhrad Benedictine Monastery, Benediktinerkloster i Rajhrad, Tjekkiet

Rajhrad Benediktinerkloster er et indhegnet anlæg af hvidkalkede bygninger med røde tegltage ved floden Svratka. Over for en lang toetages fløj med valmtag rejser kirkebygningen sig med cremefarvet facade, hvor to firkantede tårne med mørke spir og urskiver flankerer en niche med en figur over en buet indgang og en lille balkon med søjler. Barokkirken blev opført 1722–1739 efter tegninger af Santini-Aichl.

Břetislav I bosatte i 1048 benediktinermunke fra Břevnov her, og kejser Frans I ophøjede klosteret til selvstændigt abbedi i 1813. Kumaner ødelagde anlægget i 1253, husitterne i 1449 og svenske tropper i 1645. Den nuværende kirke blev påbegyndt i 1722 og indviet i 1739.

Klosterbiblioteket blev i 2005 grundlaget for Mindesmærket for skriftkulturen i Mähren. I skriptoriet skrev og kopierede munkene bøger, og de drev en kendt klosterskole. Fra 1880 til 1911 udgav klosteret det tysksprogede Studien und Mitteilungen zur Geschichte des Benediktinerordens.

Anlægget ligger på det, der i praksis er en ø mellem Vojkovice møllekanal og den nuværende Svratka, øst for Rajhrads centrum; indgangen er jernporten i den lave frontmur. Kirken Sankt Peter og Paulus, konventet og prælaturen kan besøges, og siden 2005 har Mindesmærket for skriftkulturen i Mähren, grundlagt på klosterbiblioteket, til huse i bygningerne. Prælaturens nordfløj blev aldrig bygget, så gårdens plan er synligt ufuldstændig.

Klosterbiblioteket blev i 2005 grundlaget for mindesmærket for skriftkulturen i Mähren. Blandt de munke, der formede kulturlivet i Mähren, er historikerne Beda Dudík og Řehoř Volný samt forfatteren Pavel Vychodil.