Brandtaucher, Bevaret ubåd i Dresden, Tyskland

Brandtaucher er en ubåd bygget i 1850 i Kiel og måler omkring 8 meter i længden. Fartøjet har en flad bund og blev drevet af tre besætningsmedlemmer, der drejede store hjul for at drive den gennem vandet.

Båden blev designet af Wilhelm Bauer, en bayersk ingeniør, og var oprindeligt beregnet til at nå en dykdede på 30 meter, men blev begrænset til mindre end 10 meter på grund af manglende finansiering. I februar 1851 sank ubåden under en demonstration i Kiel, og besætningen forlod den med succes ved at lade vand trænge ind for at udligne det indre tryk.

Navnet Brandtaucher oversættes til 'ilddykker' på tysk, hvilket henviser til ideen om at placere miner på fjendtlige skibe. Fartøjet legemliggjorde opfindsomhedsånden i sin tid og demonstrerede, hvordan ingeniører skubbede teknologiske grænser for at udforske nye metoder til søkrigsførelse.

Båden er i dag opbevaret på det tyske forsvars militærhistoriske museum i Dresden og kan ses der. Med sin jernkonstruktion og enkle mekanismer giver den et direkte indtryk af, hvordan tidlig undervandsteknologi fungerede.

Den første kendte redning fra en synkende ubåd fandt sted i 1851, da Bauer bevidst lod vand trænge ind for at udligne trykket og fortrænge luften. Denne flugt demonstrerede, at undervandsoperationer kunne overleves, og lagde grundlaget for fremtidige sikkerhedsprocedurer.