Bassianae, Arkæologisk sted i Donji Petrovci, Serbien

Bassianae er et arkæologisk sted nær Donji Petrovci, hvis rester dækker 28 hektar. Luftfotografier viser, at byen dannede en uregelmæssig femkant på 550 gange 350 meter, omgivet af mure med tårne på kvadratisk grund. Gaderne fulgte et regelmæssigt net, med porte ved enderne af hovedgaderne, cardo og decumanus.

Bosættelsen begyndte i det 1. århundrede og blev en romersk koloni med officiel status i år 214. Den forblev vigtig indtil avarstyrker erobrede regionen i det 6. århundrede, hvilket afsluttede dette kapitel af historien.

Byens navn lever videre i titlen på en embedsmand, procurator gynaecii Bassianensis Pannoniae secundae, belagt i senantikken. I 300-tallet fandtes her et gynaecium, et kejserligt uldværksted, og byen var også sæde for et kristent bispedømme. En bronzering fundet i municipiets område med indskriften Veni – Amica (»kom, veninde«) dateres til 200- eller 300-tallet.

Levningerne ligger nær Donji Petrovci, cirka 3 km fra militærlejren Solnik ved Dobrinci. Det 28 hektar store område er ikke blevet udgravet regelmæssigt siden 1935, så stierne er uasfalterede og tilgroede; brug solidt fodtøj. Jorden er ofte våd eller mudret.

Det mest bemærkelsesværdige fund fra Bassianae er en bronzering fra 3. eller 4. århundrede, 1,9 cm i diameter og 2 gram tung, med indskriften Veni – Amica (»Kom, veninde«). Forskere tolker den som en forlovelsesgave, da sådanne vendinger fandtes på romersk luksuskeramik og i kærlighedspoesien, men ikke på smykker.