Vršac Castle, Fæstning i Vršac, Serbien

Vršac Slot er en fæstning på Vršac-bakken i 399 m højde, med et bevarel tårn (donjon) omkring 20 m højt, rektangulært i plan, med valmtag af træspån og en trætrappe, der fører til en indgang på første sal. Til venstre står en mindre stenfløj med træbalkon og buet dør, og en lav ruinmur strækker sig mod højre.

Fæstningen er første gang dokumenteret i 1323, hvor Vršac tilhørte de ungarske konger i Karaš amt. I begyndelsen af 1400-tallet forstærkede kong Sigismund den mod osmanniske togter, og den overgik senere til de serbiske despoter Stefan Lazarević og Đurađ Branković. Osmanerne indtog den i 1552; i 1594 indtog oprørere den under et serbisk-rumænsk oprør. Østrig indtog byen i 1716, hvorefter fæstningen mistede sin strategiske værdi og blev forladt.

Navnet Vršactårnet kommer fra byens serbiske navn, belagt i denne form siden 1500-tallet; ældre ungarske og osmanniske navne for Vršac var Érdsomlyó og Şemlik. En lokal legende fortæller, at den serbiske hertug Janko Lugošan, kaldet Halabura, forsvarede fæstningen under en osmannisk belejring og dræbte den osmanniske aga i tvekamp; byens våben viser over tårnet en hånd med sabel og et afhugget tyrkisk hoved.

Fæstningen ligger i 399 m højde på Vršac-bakken over byen. Det bevarede kernetårn er cirka 20 m højt; indgangen er på overetagen og nås via en trætrappe, som kunne fjernes ved fare. Anlægget er et beskyttet monument; adgang sker ad stierne på bakken fra Vršac.

Tårnet er cirka 20 m højt med en stueetage og tre overetager; rester af ildsteder og skorstene viser, at tredje etage blev brugt til beboelse. Indgangen lå på en overetage og nåedes via en trætrappe, som kunne fjernes i tilfælde af fare. På et møde den 4. marts 2009 blev fæstningen omdøbt fra Vršac-tårnet til Vršac Slot.