Beočin monastery, Kloster i Beočin, Serbien

Beočin kloster er et serbisk-ortodokst klosterkompleks beliggende på den nordlige skråning af Fruška Gora-bjerget, mellem to skovklædte bakker. Stedet har en hovedkirke og et tilhørende klokketårn, der udgør de centrale religiøse bygninger.

Klosteret optrådte første gang i skriftlige optegnelser i osmannerperioden i 1500-tallet, mens den nuværende kirke blev bygget i 1730'erne. Klokketårnet blev tilføjet flere årtier senere som en arkitektonisk tilføjelse til komplekset.

Kirkens ikonostas blev skåret i 1757 af Pavel, stedsøn af Pavel Parić fra Vršac. Dimitrije Bačević, Janko Halkozović og Teodor Kračun malede det i 1760'erne for 200 hollandske dukater og stoppede arbejdet i 1766, indtil klosteret lagde 200 mere til. Ved siden af kirken står et særskilt kapel, genopført i 1905 efter tegning af Vladimir Nikolić.

Stedet er let at udforske til fods, da hovedbygningerne er kompakt arrangeret og tilgængelige via skovstier. Komfortable sko anbefales, og besøgende bør afsætte tid til at gå gennem området og nyde omgivelserne.

Klosteret blev i 1990 erklæret som kulturminde af enestående betydning. Biskop Varnava Nastić, som døde i klosteret den 12. november 1964, er begravet her. Den serbiske digter Jovan Grčić Milenko tilbragte sine sidste dage her. Et jordskred i begyndelsen af 2013 fældede den tre meter høje støttemur fra 1700-tallet; sommeren 2013 blev der bygget en ny mur.