Rača monastery, Serbisk ortodoks kloster i Bajina Bašta kommune, Serbien.

Rača er et serbisk-ortodokst kloster på den højre bred af floden Rača, neden for bjerget Tara. Kirken af grov gråbrun sten har en central kuppel på en høj ottekantet tromme med smalle buede vinduer, rundbuede vinduer og et lavere kapel, der rager frem til venstre i facaden under et mørkt metaltag. Et separat firkantet stentårn fra 1849 står få meter mod nord.

Rača blev grundlagt af Stefan Dragutin (1276–1282) og blev brændt efter den osmanniske erobring i 1459, efter den store migration i 1690 og efter det første serbiske oprørs fald i 1813, hvor to munke blev dræbt. Hadži Melentije Stevanović skaffede en firman fra sultanen og genopbyggede kirken fra 22. august 1795 til 22. juli 1796; en anden genopbygning fulgte 1816–1835.

Rača-skolen blomstrede fra 1500- til 1700-tallet og fostrede skrivere som Kiprijan, Jerotej, Čirjak, Simeon, Teodor og Gavrilo Stefanović Venclović. Den osmanniske rejsende Evliya Çelebi noterede i 1630, at 300 munkeskrivere arbejdede her, betjent af 400 hyrder og håndværkere og bevogtet af 200 bevæbnede mænd.

Klosteret ligger cirka 6 km fra Bajina Bašta, på Račas højre bred nær udløbet i Drina, ved foden af Tara. Området betrædes til fods ad en brolagt sti, der fører til kirken og det fritstående klokketårn. Kirken er omkring 23 m lang og 11 m høj, så afsæt tid til at gå rundt om den og nabobygningerne.

Den osmanniske rejsende Evliya Çelebi noterede i sin rejseberetning fra 1630, at Rača havde 300 munke som skrivere, betjent af 400 hyrder, smede og andet personale, samt en vagt på 200 bevæbnede mænd. Klosterets skriptorium, Rača-skolen, var virksomt fra 1500- til 1700-tallet og fremstillede afskrifter af liturgiske, videnskabelige og litterære værker.