St. George's Monastery, Ortodoks kloster i Palæstina

Klosteret Sankt Georgios af Choziba er bygget ind i den okkerfarvede klippevæg i Wadi Qelt. Dets lyse beige murværk rejser sig i flere niveauer, med to mørke buede altaner med metalrækværk på hovedfacaden og et firkantet klokketårn med to buede åbninger øverst. Små rektangulære vinduer er spredt over væggene, og en lang kreneleret mur løber langs bunden.

Munkene begyndte at bosætte sig her i det 5. århundrede i huler og søgte isolation i ørkenen. Klosteret blev udvidet i det 6. århundrede, senere ødelagt af perserne og genopbygget i det 12. århundrede.

Klosteret hører under det græsk-ortodokse patriarkat i Jerusalem og betjenes af græsk-ortodokse munke; i 2011 boede ti munke her, ni fra Grækenland og én fra Serbien. Det opbevarer relikvierne af sankt Georgios af Choziba, sankt Johannes af Choziba og sankt Johannes rumæneren (1913–1960). Dets abbed regnes også som abbed for Deir Hajla nær Jeriko, og jernkors, som munkene satte på de omkringliggende toppe i 1967, tegner horisonten.

Adgang sker via en gangbro over wadien, og stien til indgangen indebærer stejle trin. Sommerheden kan være intens, så vand og komfortable sko er vigtige.

Klosterets øverste etage er en gammel hule, som der blev bygget tre kirker omkring. Munkene mener, at det er hulen, hvor Elias opholdt sig ved bækken Kerit og fik brød og vand af ravne, ikke et stop på vejen til Sinaj. Kristne tror også, at en engel her forkyndte for Joakim, at Anna skulle føde Maria.