Nabi Yahya Mosque, Moské fra 1100-tallet i Sebastia, Palæstina

Nabi Yahya-moskeen er et sted for tilbedelse med tykke støttevægge, en enkelt kuppel og et minaret, der rager op over bybilledet. Det indre fører gennem en trappe ned til en krypt med flere gravkamre, der rummer ærede jordiske rester.

En byzantinsk kirke stod over Johannes Døberens grav, før korsfarerne byggede en treskibet katedral der i 1160. Balduin nævnes som Samarias første latinske biskop i 1129. En muslimsk kronikør omtalte en moské ved graven allerede i 1225, hvilket skånede katedralen fra ødelæggelse; de sidste to fag før koret blev omdannet til moské i 1892.

Muslimer kalder Johannes Døberen Yahya, mens kristne og jøder i området kalder ham Yuhanna, og begge grupper ærer hans grav her. Lokal tradition henlægger også hans fangenskab og halshugning til Sebastia, hvilket historikeren Josefus fra det første århundrede modsiger: han placerer henrettelsen i Machaerus på den anden side af Jordan.

Krypten ligger for enden af en trappe med femten trin, efterfulgt af en repos og yderligere to trin. Kammeret er lille og får kun lys gennem tre smalle åbninger i væggen, så giv øjnene tid til at vænne sig. Korsfarermurene er op til 10 fod tykke mod vest.

En muslimsk kronikør omtalte allerede i 1225 en moské ved Johannes' grav, og derfor blev korsfarerkatedralen ikke ødelagt, da Samaria blev erobret. Krypten rummer tre parallelle hvælvede gravnicher, som kun ses ved at lyse ind gennem tre små åbninger i kammerets væg.