Gaza synagogue, Arkæologisk sted for en synagoge i Gaza by, Palæstina.

Gaza-synagogen var en basilikabygning på 26 gange 23 meter, med en næsten kvadratisk plan orienteret øst-vest og tre indgange. Indvendigt var et midterskib flankeret af to sideskibe på hver side, alle belagt med mosaik. Mosaikgulvet, dateret 508–509, indeholdt et panel med David, der spiller lyre, med hebraisk indskrift.

Egyptiske arkæologer opdagede ruinerne i 1965 og forvekslede det først med en kirke, før hebraiske inskriptioner afslørede dets sande natur som en synagoge. Strukturen blev bygget i begyndelsen af 6. århundrede og afspejler den kulturelle udveksling mellem den jødiske og byzantinske verden i den æra.

Det mest kendte panel i gulvet nævner David med hebraiske bogstaver over en figur med glorie i kejserlig dragt, som spiller lyre, mens vilde dyr lytter foran ham. Michael Avi-Yonah tolkede musikeren som kong David i Orfeus' stilling, og Marc Philonenko sammenlignede kompositionen med en Orfeus-mosaik i Dura-Europos. Den centrale græske indskrift nævner donatorerne Menahem og Yeshua, sønner af afdøde Yishay, træhandlere, som skænkede gulvet i måneden Luos, år 569.

Stedet i Rimal-distriktet i Gaza er lukket og utilgængeligt for besøgende. Mosaikgulvet er fjernet: David-panelet opbevares på Israel Museum, mens synagogens mosaikker vises ved indgangen til museet for den barmhjertige samaritaner, som åbnede i 2009 nær Ma'ale Adumim på Vestbredden. En kopi af David-mosaikken vises også i Nitzan-centret til minde om Gush Katif.

Den centrale mosaikinskription nævner donatorerne Menahem og Yeshua, sønner af den afdøde Yishay, træhandlere, som skænkede gulvet i måneden Luos, år 569 efter den lokale jødiske tidsregning, omkring juli–august 508. Samme tekst kalder bygningen «det helligste sted».