Manor in Gisiel, Herregårdsanlæg i Pommerske Voivodskab, Polen.

Herregården i Gisiel er ruinen af et toetages teglstenshus med rusticeret puds og teglhængt mansardtag med tagvinduer. Dens vestfacade havde 13 vinduesakser, med siderisalitter og en central treakset risalit kronet af trekantede gavle med oculus. En bred stentrappe med balustrade førte til portalen; indenfor var der en entréhal, en udskåret egetræstrappe og stuklofter.

I 1700-tallet tilhørte godset familien von Natzmer; i 1783 lod Hans Christoph von Natzmer opføre en herregård i senbarok stil. Johann Georg von Reibnitz erhvervede den i 1795, og den forblev i hans efterkommeres eje indtil 1945, hvor den blev nationaliseret og brugt af et statsforsøgsbrug (PGR). I 1932 omfattede godset 518 hektar.

Godsets navn kommer fra landsbyen Geißeln, det nuværende Gisiel; herregården var længe sæde for familien von Reibnitz, hvis stamgods Kerschitten lå omkring tre kilometer nordvest. Huset blev opført i 1783 for Hans Christoph von Natzmer og overgik i 1795 til von Reibnitz. Den østlige del af landskabsparken med havepavillon og stor dam blev anlagt i marts 1867 efter en tegning af Johann Larass, landskabsarkitekt fra Bromberg og elev af Lenné.

Herregårdsruinen ligger i Gisiel i Stary Dzierzgoń kommune, Pommerske Voivodskab, cirka 3 km sydøst for Reibnitz-familiens tidligere sæde Kerschitten (Kiersity). Bygningerne står tomme og forfalder, og der er ingen faciliteter for besøgende; adgangen er til fods, og området er ikke egnet til kørestol. Herregården og parken er optaget i monumentregistret (31. juli 1968 og 7. december 1977).

Herregården blev engang anset for en af de vigtigste i Østpreussen og tjente som forbillede for andre godser, blandt andet i Wysoka (Hohendorf) og Topolno Wielkie (Groß Tippeln). Parkens østlige del med havepavillon og stor dam blev anlagt i marts 1867 efter en tegning af Johann Larass, landskabsarkitekt fra Bromberg og elev af Lenné.