Camillus de Lellis Park in Tarnowskie Góry, Park i Tarnowskie Góry, Polen

Camillus de Lellis-parken dækker 6,6 hektar bag det tidligere St. Johannes-hus, en nygotisk H-formet bygning fra 1906–1907. Dens hovedallé af lindetræer forbandt behandlingshjemmet med driftsbygningerne. Grupper af bøg, avnbøg, weymouthfyr og gran veksler med kastanjer, løn, ask, robinier og birke, og gangbroer krydser lavningerne efter et dolomitbrud fra 1800-tallet.

Bakken blev brugt som offentligt henrettelsessted fra 1545, hvor der blev rejst en galge ved vejskellet mellem Bytom og Piekary. I 1906–1907 lod kamillianerne opføre det nygotiske St. Johanneshaus på jord, som grev Lazarus Henckel von Donnersmarck havde skænket, og i 1910 anlagde de en park på 6,6 hektar bagved.

Parkens navn hædrer kamillianerne, som fra 1904 drev et behandlingshjem for alkoholisme her. En stenfountain ved indgangen til den tidligere stenbrudssænkning viser Johannes Døberen, der uddeler «levende vand» i stedet for den alkohol, der plagede patienterne. En lille klosterkirkegård ligger ved korset, der minder om den tidligere galge.

Parken er tilgængelig gennem flere indgange og har parkeringspladser nær hovedportene. Besøgende bør have solidt fodtøj, da terrænet omfatter skråninger og stier i forskellige højder.

Parkens sænkede stier følger hullerne fra et dolomitbrud fra 1800-tallet; i en blotlagt klippevæg blev der i 1920'erne anlagt en mariagrotte, Lourdesgrotten. Ved indgangen til sænkningen står en stenspringvand af Johannes Døberen, som giver "levende vand" i stedet for den alkohol, der blev behandlet her.