Achi Shrine, Shinto-helligdom i Achi, Nagano-præfekturet, Japan

Achi-helligdommen i landsbyen Achi (Nagano-præfekturet) består af en mae-miya og en oku-miya omkring 2 km derfra langs Achi-floden. Mae-miyaens andagtsbygning af lysebrunt træ har et mørkt buet tag med trekantet gavl, hvide ornamenter under tagskægget, gitterdøre med et reb og hvide zigzagstrimler samt en lav offerkasse. Oku-miyaen, kaldet Kawai-ryo, ligger på en trekantet odde, hvor Motodani- og Kuro-floderne mødes med Achi; en mosdækket stenblok dyrkes der som iwakura.

Ifølge helligdommens overlevering steg guddommen Amano-Iwato-wake-no-Mikoto ned til Shinano i foråret i kejser Kōgens femte regeringsår og blev stamfader til Achi no Hōfuri. Ritualerne blev længe udført af familien Hara. I Tenryaku-perioden (947–957) førte medlemmer af Tokutake-klanen de to guddomme til Chūsha og Hōkōsha ved Togakushi-helligdommen. Dokumenter med rødt segl fra Edo-tiden viser, at den en tid blev kaldt Sannō Gongen-sha.

Helligdommens navn stammer fra Achi no Hōfuri, en præsteslægt, der nedstammer fra Ame no Yagokoro-omikane no Mikoto, som ifølge helligdommens overlevering steg ned til Shinano og blev deres forfader; senere udførte Hara-familien ritualerne. Anlægget omfatter en bagre helligdom (okumiya) cirka 2 km opstrøms langs Achi-floden, hvor en mosdækket stenblok æres som iwakura, guddommens naturlige sæde.

Helligdommen ligger i Chisato i Achi landsby, Nagano-præfekturet, cirka 10 minutters kørsel fra Sonohara-tilslutningen. Hovedhelligdommen (maemiya) ligger på Chisato 489, og den bageste helligdom (okumiya) på Chisato 497, omkring 2 km opstrøms langs Achi-floden. Okumiyaen ligger på en trekantet odde, hvor bækkene Hongoya og Kurokawa løber sammen og danner Achi-floden.

Okumiyaen, 2 km opstrøms langs Achi-floden fra maemiyaen, ligger på en trekantet odde, hvor floderne Motodani og Kuro mødes, kaldet Kawai-no-misaki. Arkæologen Iwao Ōba identificerede den mosdækkede stenblok på højen som en iwakura, en naturlig formation, hvis fremspring stemmer overens med de fire verdenshjørner; ved vintersolhverv står solen op i dens østlige forlængelse.