Azaka Shrine, Shinto-helligdom i Matsusaka, Mie-præfekturet, Japan

Azaka-helligdommen i Matsusaka består af to navnefælles helligdomme, Kozaka og Ozaka, mindre end 1 km fra hinanden ved foden af Azaka-bjerget ud mod Matsusaka-sletten. Kozakas hovedhal er tre enkeltfagsbygninger med saddeltag, hvis gavlbredder forlænges til chigi; Ozakas er i Shinmei-stil, tre gange to fag, med tag af cypressbark. En strådækket hal bruges til nytårsritualerne.

Optaget i Engishiki som »Azaka-helligdommen, tre sæder« og regnet blandt Myojin Taisha stod helligdommen først på Azaka-bjerget. Engishiki noterer ophøjelsen til nedre femte rang i 835, øvre femte i 850, titlen Myojin i 855 og nedre fjerde rang i 859, frem til tredje rang i 866. To helligdomme i Oaza og Koaza gør krav på navnet; Koazas overlevering daterer nedflytningen til Eiroku-perioden, Sangoku Chishi til Onin-krigen.

Helligdommens tre kami er Sarutahiko, Izu Hayafuru og Ryūten Daijin; den sidste går tilbage på det gamle lokale navn Ryūten Myōjin, knyttet til vandet i rismarkerne. Den 14. januar afholder filialhelligdommen Ōwakugo ritualerne Ohidameshi og Kayudameshi: egegløder presset mod en plade forudsiger vejret hver måned, bambusrør i azukigrød høsten. Begge blev i 1965 udpeget som byens immaterielle folkekulturarv.

Helligdommen er let tilgængelig ad lokale veje og byder besøgende velkommen til at skylle hænder i rensebassinet, før de passerer torii-porten og efterlader en lille offergave i hovedsalen. De enkle ritualer er nemme at forstå og deltage i for besøgende i alle aldre.

To helligdomme bærer navnet Azaka i Matsusaka, mindre end 1 km fra hinanden på østsiden af bjerget Azaka: Koazaka og Oazaka. Begge var kandidater til de tre pladser for Azaka-helligdommen i Engishiki-registret, og begge blev folkeligt kaldt Ryūten Myōjin indtil moderne tid.