Saidai-ji Temple, Buddhistisk tempel i Higashi-ku, Japan

Saidai-ji er et Shingon-tempel, hvis område rummer en hovedhal genopbygget i 1863, en treetages pagode genopbygget i 1675 og en niō-port fra 1740. Hovedhallen har et mørkt tegltag med buede hjørner, tykke træsøjler og en række papirlygter langs den åbne facade. Ved dens fod står en lille hvid statue og et skilt.

Ifølge templets overlevering begynder historien i 751, da Fujiwara no Minamitaru-hime indviede en Kannon-statue i Kanaoka. I 777 lod munken Anryū opføre hallen på det nuværende sted, først kaldet Saidaiji efter et næsehornshorn, der blev gravet ned for at berolige jorden; senere blev navnet ændret til Saidai-ji. En brandrapport fra 1299 nævner en hovedhal, en pagode i tre etager og en Niō-port, hvilket viser, at templet allerede var betydningsfuldt.

Navnet Saidai-ji kommer fra det tidligere navn Sai-dai-ji, der betyder 'næsehornshorntemplet', efter stedet, hvor et næsehornshorn blev begravet for at berolige jorden. I dag er templet første stop på Chūgoku-pilgrimsruten for de 33 Kannon. Dets berømte Eyo-festival, den tredje lørdag i februar, indebærer, at mænd i lændeklæde konkurrerer om hellige stave; kvindelige trommeslagere åbner begivenheden og udfører en koldtvandsrensning.

Saidai-ji ligger ti minutters gang fra JR-stationen Saidaiji (Ako-linjen) og fra Ryobi-busterminalen. På Eyo-festivalens dag indsætter JR ekstratog, og direkte busser afgår fra Okayamas busterminaler. Templet ligger nær Yoshii-flodens udløb.

Shingi-stavene kastes ikke af munke, men slippes fra Ofuku-vinduet i hovedhallen, svøbt i goo-papir, efter to ugers bøn. Kvinder deltager ikke i trængslen, men alle trommeslagerne, der åbner festen, er kvinder, og de renser sig i koldt vand ved Kori-toriba den aften.