Awashima Shrine, Shinto-helligdom i Yonago, Japan

Awashima-jinja ligger på Myōjin-yama, en 36 meter høj bakke, der engang var en ø i Nakaumi. En grå stentorii med helligt reb og papirstrimler møder besøgende, og ved siden af bærer en stensøjle indskriften 粟嶋神社. Hele bakken er en beskyttet stedsegrøn skov, og helligdommens bygninger blev flyttet fra foden til toppen i Edo-perioden.

Grundlæggelsesåret er ukendt, da optegnelserne gik tabt ved gentagne brande. I Sengoku-perioden brændte hallen under Amago-klanens invasion af Hōki; klanen genopbyggede den senere og skænkede jord til helligdommen. I Genroku-perioden (1688–1704) brændte den igen; genopbygningen året efter flyttede den fra bjergfoden til toppen. Mellem 1751 og 1763 blev landet omkring Awashima inddæmmet og forbundet med Hikona-polderen, og i 1936 blev hallen genopbygget.

Helligdommens navn stammer fra en legende i Hoki Fudoki (733): Sukunabikona såede hirse (awa) her, blev kastet af et modent aks og gik til evighedens land, derfor hed øen Awashima. Et folkeeventyr tilføjer, at han plantede hirsfrø fra sin afføring, og øen blev dækket af hirse. Ved Meijirestaureringen blev helligdommen omdøbt til Awashima Jinja, da dens sidehelligdomme blev slået sammen.

Helligdommen ligger på Myōjin-yama, en 36 meter høj bakke, der engang var en ø i Nakaumi; det omkringliggende land blev Hikona-inddæmningen i Hōreki-perioden (1751–1763). Området er bevokset med store japanske kastanjer og andre stedsegrønne træer, og den hellige lund er et naturminde i præfekturet. Sten-torii og den indskrevne søjle med 粟嶋神社 står foran indgangen.

Helligdommens navn stammer fra en legende i Hōki Fudoki (733): dværgguden Sukunabikona såede hirse her, og da den modnedes, red han på et sprængt aks til evighedens land. Datteren af en lokal fisker, som uvidende spiste havfruens kød, blev nonnen Yaobikuni; hun levede som eremit i hulen Shizuno-iwaya på helligdommens vestside og døde 800 år gammel.