Hakusan Chūkyo Shrine, Shinto-helligdom i Gujō, Japan

Hakusan Chūkyo-helligdommen ligger ved sammenløbet af Ishiuchi- og Miyagawa-floderne i Shirotori, Gujō, med en bro over adgangsvejen. Dens træbygning til tilbedelse, genopført i 1856, hviler på høje stolper over et stenfunder, med forvitrede lodrette brædder, udhængende tag med synlige spær og et helligt reb med hvide zigzagstrimler på facaden. Under den bræddeklædte øvre del sidder et udskåret panel, og et lavt hvidt hegn med et japansk skilt står foran.

Ifølge traditionen blev helligdommen grundlagt i 82 under kejser Keikō, da guddommen gav et orakel på bjerget Funao. I 717 udvidede munken Taichō området og reparerede hallen. I 735 sendte kejser Shōmu Kibi no Makibi med et helligt sværd og forbød fældning af træer; Makibi fik ændret stavemåden af landsbynavnet. Den nuværende hovedhal blev genopbygget i 1856.

Helligdommens navn kommer fra dens beliggenhed halvvejs mellem Nagataki og toppen på den gamle Hakusan-pilgrimsrute fra Mino. Hver maj udfører to miko den femdelte kagura-dans til gagaku-musik fra 1120, en skik Gujō har udpeget som immateriel folkekulturarv. I oktober markerer Gedonage-festivalen høsten.

Helligdommen ligger på venstre bred af Ishidō-floden ved sidefloden Miyagawas udløb, og en bro fører over til adgangsstien. Med bil er der cirka 12 km, omkring 20 minutter, fra michi-no-eki Hakusan Bunka no Sato Nagataki ad vejene 314 og 127. Shirotori Kōtsūs Ishidō-linje kører omkring tre ture frem og tilbage dagligt til stoppestedet Uwazaisho, 300 m mod syd, men ikke søndag og på helligdage; middagsturen er en bestillingstur.

På området står Jōan-sugi, et cedertræ, og en bøgeskov, som blev fredet som naturminde i præfekturet den 13. november 1974. Helligdommen opbevarer også en bronzestatue af Kokūzō Bosatsu, som ifølge traditionen blev skænket af Fujiwara no Hidehira i 1184.