Kiyotaki-dera, Buddhistisk tempel i Tsuchiura, Japan

Kiyotaki-dera er et tempel i Shingon-retningen Buzan-ha ved den nordlige kant af Tsuchiura og den 26. station på pilgrimsvejen Bandō Sanjūsankasho. Man går op til området gennem en toetages Niō-mon, en port med vogterfigurer, og møder derefter hovedhallen med pyramideformet tag; blandt de få andre bygninger er et klokketårn, og abbedens bolig ligger længere nede.

Ifølge templets overlevering går oprindelsen tilbage til 607, hvor en Shō Kannon-statue, der tilskrives prins Shōtoku, blev anbragt på Ryūga-mine, bjerget bag templet. I 807 flyttede præsten Tokuitsu den til bjergskråningen, og senere blev Kannon-hallen bygget på det nuværende sted. Templet fik et shuinjō fra Edo-shogunatet; hovedhallen brændte i 1969, mens sanmon-porten fra 1830–1844 er bevaret.

Templet er den 26. station på pilgrimsruten Bandō Sanjūsankasho og kaldes også Kiyotaki Kannon. Dets goeika udtrykker løftet om at bevare et rent hjerte, nu da man er kommet her for at bede. Hovedbilledet er en Shō Kannon, og templet tilhører Buzan-grenen af Shingon-buddhismen.

Templet ligger på en skråning ved den nordlige kant af Tsuchiura og nås via en stigning; man passerer Niō-mon, en toetages tårnport med de to Niō-vogtere, og går derefter op ad en trappe til terrassen med Hondō og klokketårnet. Abbedens og munkenes boliger ligger længere nede.

Hovedhallen brændte i 1969 ved en brand af ukendt årsag; den ældste bevarede bygning er bjergporten (sammon), opført mellem 1830 og 1844. Den er udformet som en tårnport med to Niō-vogtere på hver side af gennemgangen, og ad en trappe kommer man op til tempelterrassen.