Tomba dei giganti di Su cuaddu 'e Nixias, Arkæologisk sted fra bronzealderen i Villanovaforru, Italien.

Dette begravelsesmonument består af et underjordisk kammer, der nås via en cirka 10 meter lang gang bygget af lokal marlysten og overdækket med flade stenplader. En særpræget stenmarkør med en buet niche står ved indgangen og definerer strukturens udseende.

Begravelsespladsen opstod i den sene eneolitiske periode mellem 2400 og 2100 f.Kr. som en enkel stenkiste omgivet af fire plader. Den blev senere udvidet og omdannet til en mere udførlig underjordisk kammerstruktur gennem efterfølgende generationer.

Stedet afslører, hvordan oldtidens sardinere ærede deres døde og organiserede kollektive begravelsespladser i deres samfund. Den fremtrædende stenmarkør med sit buede design fungerede som et varigt monument, der forbandt de levende med deres forfædre.

Stedet ligger i åbent landskab og kan nås til fods fra landsbyen, selvom solide sko hjælper med at navigere i ujævnt terræn. De artefakter, der er fundet ved udgravningerne, er udstillet på Genna Maria Arkæologiske Museum i det nærliggende Villanovaforru.

En cirkulær åbning i den øvre del af stenmarkøren inspirerede stedets navn Su cuaddu e Nixias, der er forankret i en lokal fortælling om at tøjre heste. Denne særprægede perforering i selve monumentet forbinder direkte til legenden, der formede dets identitet.