Palazzo Dolfin Manin, Renaissancepalads ved Canal Grande i Venedig, Italien

Palazzo Dolfin Manin er et renæssancepalads ved Canal Grande i Venedig, tæt på Rialtobroen, med en facade af hvid istrisk sten og seks arkader i stueetagen. Ioniske og korintiske søjler bærer den nederste etage, mens de øvre etager har centrale firedelte vinduer, typiske for renæssancestilen.

Paladset blev bygget i 1536 for familien Dolfin og er en af de vigtigste renæssancebygninger ved Canal Grande. Det blev senere hjem for Ludovico Manin, Venedigs sidste doge, som underskrev byens overgivelse til Napoleon i 1797.

Inde i paladset hænger malerier af Giambattista Tiepolo lavet til at markere ægteskabet mellem Ludovico Manin og Elisabetta Grimani. De viser, hvordan velhavende venetianske familier brugte kunst til at fejre og registrere vigtige familiebegivenheder.

Bygningen huser nu Banca d'Italias filial i Venedig og er ikke åben for offentligheden. Den ligger tæt på Rialto vandbusstoppested, som betjenes af hovedlinjerne langs Canal Grande.

Paladset blev skabt ved at sammenlægge to separate middelalderbygninger, som arkitekt Jacopo Sansovino kombinerede til én struktur. Denne tilgang viser, hvordan renæssancens designere arbejdede omkring den tætte bystruktur, der allerede var langs kanalen.