Wadi el Gamal National Park, Nationalpark i Røde Hav Governorate, Egypten

Det beskyttede område strækker sig over 7.450 kvadratkilometer (2.877 kvadratmil) langs 60 kilometer (37 mil) kystlinje og omfatter ørkenbjerge, tørre flodsenge og marine økosystemer. Landskabet spænder fra koralrev og søgræsområder til barske toppe i Østørkenens bjergkæde. Flere wadier skærer gennem terrænet og skaber levesteder for forskellige planter og dyr. Mangroveområder vokser langs visse kyststrækninger sammen med sandstrande og klippebugter.

Det egyptiske miljøministerium erklærede området som nationalpark i 2003 for at beskytte terrestriske og marine levesteder mod overfiskeri og arealanvendelse. Før den officielle udpegning brugte nomadestammer wadierne til sæsonmæssig migration og græsning af husdyr i århundreder. Romerske og ptolemæiske ekspeditioner udvandt smaragder og andre mineraler her og etablerede befæstninger for at sikre handelsruter. Forvaltningsprogrammer fra 2005 indførte zoneregler for at balancere bevarelse med traditionelle rettigheder til arealanvendelse.

Ababda- og Bisharin-folkene fortsætter traditionelle praksisser her, som omfatter pastoralisme, kamelhold og viden om sæsonbestemte vandkilder. Disse oprindelige samfund indsamler medicinske planter fra wadierne og vedligeholder århundredgamle ruter gennem bjergene. Deres kulturelle praksisser omfatter bæredygtig brug af kystressourcer som fiskeri og indsamling af mangrove. Parkområdet bevarer også klippeindskrifter og stenstrukturer efterladt af tidligere indbyggere i regionen.

Besøgende kan nå det beskyttede område gennem hovedindgangen til kamelsafarier eller Um Abbas-indgangen til off-road køretøjsekskursioner. De køligere måneder fra oktober til april giver mere behagelige forhold til ørkenekspeditioner og snorkelture. Licenserede turoperatører fra Marsa Alam organiserer dagsture med tilladelser og guider. Besøgende bør medbringe tilstrækkeligt vand, solbeskyttelse og lukkede sko til klippeterræn, da faciliteterne i parken er begrænsede.

Gamle smaragdminer med udvindingsmærker og forarbejdningsområder ligger spredt i den sydlige del af parken, hvor ptolemæiske og romerske arbejdere udvandt ædelstene til kongelige hoffer. Stenvagttårne langs historiske karavaneruter beskyttede handelsfolk, der transporterede kostbare materialer til Nilen-området. Nogle wadier indeholder sæsonbestemte ferskvandskilder, der bliver aktive under sjældne regnhændelser og understøtter vegetation. Området huser også dugonger i kystfarvande, hvor søgræsområder giver føde til disse sjældne havpattedyr.