Kongernes Dal, Nekropolis i Luxor, Egypten

Kongernes Dal er en wadi på Nilens vestbred over for Luxor, delt i en østlig dal med de fleste kongegrave og en vestlig dal, Abedalen. Gravene er hugget ind i klipper af kalksten og mergel, der er over 300 meter tykke, fra den enkle grube KV54 til KV5 med over 120 kamre til Ramses II's sønner. Over dalen hæver den pyramideformede top al-Qurn sig.

Thutmosis I, tredje farao i 18. dynasti, lod omkring 1500 f.Kr. sin arkitekt Ineni hugge den første kongegrav i største hemmelighed; Ineni pralede af, at ingen så eller hørte ham. Begravelserne fortsatte under 19. og 20. dynasti frem til Ramses XI, hvis grav aldrig blev taget i brug, omkring 430 år senere.

Egypterne kaldte dalen Ta-sekhet-ma'at, den store mark, og på al-Qurns pyramideformede top holdt kobragudinden Meretseger til, nekropolens beskytter. Gravene blev hugget og dekoreret af arbejdere fra landsbyen Deir el-Medina, hvis arkiver nævner den første kendte strejke.

Stedet åbner tidligt om morgenen og lukker sidst på eftermiddagen, og kun et udvalg af grave er tilgængelige for besøgende på en given dag. Personalet skifter, hvilke kamre der holdes åbne for at reducere slid på vægmalerier og relieffer inde i de mest populære begravelsessteder.

De arbejdere, der huggede og dekorerede gravene, boede i Deir el-Medina, en landsby i en lille wadi mellem denne dal og Dronningernes dal. Deres egne grave og officielle dokumenter skildrer deres hverdag, herunder den første kendte strejke, beskrevet i Turin-strejkepapyrusen.