St. Laurentius, Sognekirke i Moselweiß, Koblenz, Tyskland

St. Laurentius er en treskibet senromansk pillebasilika i Koblenz-Moselweiß med krydshvælv og rundbuede arkader. Det fem etager høje upudsede tårn fra 1100-tallet står på kvadratisk grundplan ved enden af det nordlige sideskib og bærer et pyramidetag. Skibet er pudset og opdelt af lisener og en rundbuefrise; to sakristier flankerer det lige afsluttede kor.

Der har allerede været en kirke på stedet i 1100-tallet; tårnets nederste del dateres til omkring 1107. I 1201 dokumenterer et brev fra provst Bruno ved St. Kastor, at sognet blev udskilt fra Liebfrauen. Den nuværende kirke blev opført i begyndelsen af 1200-tallet med genbrug af tårnet. Et tværskib blev tilføjet mod vest i 1865, og et nyt sakristi sydøst for koret i 1882.

Kirken er dedikeret til Sankt Laurentius, en ærbødighed forankret i den lokale trostradition. Indvendigt er middelalderlige vægmalerier og udskårne detaljer, der skildrer bibelske scener, stadig synlige, hvilket afspejler, hvordan folk udtrykte deres religiøse overbevisning gennem visuel kunst.

Kirken er let genkendelig på sit femtages tårn med kegleformet tag og ligger i et roligt kvarter med et stort stenkors og kirkegård i nærheden. Besøgende skal være opmærksomme på, at interiøret med sine tykke stenmure er forholdsvis dunkelt og opfordrer til stille eftertanke.

Den sengotiske stenprædikestol, udskåret i 1467 af Hermann Sander, stod i Liebfrauenkirche i Koblenz indtil 1786, før den blev flyttet hertil. Dens spindelværk og relieffer viser de fire evangelister med deres symboler, Kristus på en prædikestol og sankt Hieronymus.