Zeche Karl, Arkæologisk minedriftssted i Wuppertal, Tyskland

Zeche Karl var en jernmalm- og kalaminmine ved den vestlige ende af den nuværende Galmeistraße i Wuppertals bydel Langerfeld, nær svømmehallen. Ingen bygninger over jorden er tilbage; den teglklædte skakt, 48,3 m dyb ifølge opmålinger men 59 m ifølge dokumenter, blev restaureret i 1991 og forsynet med en betonkrave med en glasplade. Skakt, gange og indre skakter er bevaret under jorden og beskyttet som Bodendenkmal.

Galmeiudvinding i Langerfeld er kendt siden midten af 1700-tallet. I 1835 ansøgte Friedrich Harkort om en minekoncession til Zeche Karl, som blev givet i 1856. Indtil lukningen i 1896 udvandt minen hovedsageligt brun jernmalm.

Navnet Galmeistraße minder om zinkmalmen (Galmei), der blev udvundet her fra midten af 1700-tallet; selve minen hed Karl. Området er et beskyttet Bodendenkmal, og det restaurerede skakt fra 1991 med betonkrave og glasplade er dets synlige mærke.

Stedet ligger ved den vestlige ende af den nuværende Galmeistraße, nær Langerfelds svømmehal. Der er ingen bygninger tilbage over jorden; teglstensskakten blev restaureret i 1991 og forsynet med en betonkrave med en glasplade. Skakten er et beskyttet Bodendenkmal og ses derfor udefra.

Den murede skakt er 48,3 m dyb ifølge opmålinger, men dokumenterne angiver 59 m. Efter restaureringen i 1991 fik den en betonkrave med en indsat glasplade, det eneste, der stadig ses ved den vestlige ende af Galmeistraße nær Langerfelds svømmehal.