Wenshu Monastery, Buddhistisk kloster i Chengdu, Kina

Wenshu-klosteret er et buddhistisk tempelkompleks i centrum af Chengdu, fordelt over mange bygninger designet i klassisk kinesisk arkitekturstil. Bygningerne indeholder religiøse statuer lavet af jern, sten, træ og jade, sammen med historiske religiøse tekster og relikvier.

Grundlagt under Sui-dynastiet (581–618) som Xinxiang-templet, blev klosteret omdøbt til Miaoyuan Tayuan under De fem dynastier og ti kongeriger og fik navnet Xinxiang tilbage under Song. En brand i slutningen af Ming efterlod kun ti jernstatuer og to gamle grantræer. I 1681 byggede mester Cidu en stråhytte på ruinerne; genopbygningen begyndte i 1697 og blev afsluttet i 1706, og abbed Benyuan udvidede anlægget i Jiaqing- og Daoguang-perioderne (1796–1850).

Navnet Wenshu betyder Manjushri, visdommens bodhisattva, og stammer fra legenden om, at abbed Cidu blev set som hans inkarnation. Templet kaldes også Konglin Tang efter den kejserlige plakette "Konglin" fra 1702. Blandt "Konglins otte udsigter" er en jadebuddha hentet fra Burma og en kappe broderet af Tian, en konkubine af Chongzhen-kejseren.

Anlægget vender mod syd: De fire himmelkongers hal, Vestens tre vismænds hal, Mahavira-hallen, Dharma-hallen og biblioteket for buddhistiske tekster følger efter hinanden langs midteraksen, så man fra indgangen går gennem hovedhallerne i rækkefølge. Mahavira-hallen er 10,56 meter høj. Adressen er Wenshuyuan-gade 66 i Qingyang-distriktet.

Navnet Wenshu stammer fra en vision: i 1681 så landsbyboere lys stråle fra det sted, hvor mester Cidu mediterede blandt ruinerne, og tog ham for en åbenbaring af Manjushri. Kangxi-kejseren kaldte ham tre gange til Beijing; han afslog hver gang. I 1702 skænkede kejseren en plakette med påskriften »Konglin« (Tom skov), et andet navn på templet.