Notre-Dame-de-la-fin-des-Terres, Romansk basilika i Soulac-sur-Mer, Frankrig

Notre-Dame-de-la-fin-des-Terres er en romansk kirke fra 1000-tallet i Soulac-sur-Mer ved Atlanterhavskysten i Frankrig og er både en mindre basilika og en del af UNESCOs verdensarv. Den har et centralt skib flankeret af to sideskibe, bygget i sten, med udskårne kapitæler langs søjlerne, der viser bibelske scener og geometriske mønstre.

Kirken blev grundlagt i 1000-tallet som en del af et benediktinerabbedi og fungerede som et stop på pilgrimsruten til Santiago de Compostela. I 1700-tallet var den helt opslugt af klitter, og den blev først udgravet og restaureret i 1800-tallet.

Kirkens navn oversættes groft som "Vor Frue ved Jordens Ende", hvilket afspejler dens placering ved den yderste vestlige kant af landet, før Atlanterhavet begynder. Pilgrimme, der gik ruten til Santiago de Compostela, passerede her og betragtede den som et sidste stoppested før det åbne hav.

Kirken ligger i centrum af Soulac-sur-Mer og er let at nå til fods fra det meste af byen. Besøg om morgenen eller sent på eftermiddagen er ofte roligere, hvilket gør det lettere at se sig om i det indre i et behageligt tempo.

Da kirken blev gravet ud af klitterne i 1800-tallet, blev gulvet i det indre fundet flere fod (et par meter) under det omkringliggende terræn. Derfor går besøgende i dag ned ad et par trin for at komme ind i bygningen, en detalje der afspejler dens lange periode under sandet.