Monastery of San Quirce and Santa Julita, Cistercienserkloster i Valladolid, Spanien

San Quirce og Santa Julita Kloster er en cisterciensisk bygning med latinsk korsplan og dorisk arkitektonisk stil dekoreret med geometriske stukarbejder overalt. Hovedalteret strækker sig over hele apsisvæggen med udførlige religiøse udskæringer.

Klosteret blev grundlagt i 1256 som Santa María de las Dueñas på Pisuergas højre bred og senere flyttet til Plaza de la Trinidad. Juan Antolínez de Burgos daterede flytningen til den første kastilianske borgerkrig, mens Matías Sangrador anså den for ældre baseret på testamenter fra dronning María de Molina og Teresa Gil fra første tredjedel af 1300-tallet. Henrik II fritog nonnernes gartner for skat, fordi deres have på den anden side af floden var svær at dyrke. Kirken blev fornyet i 1500-1600-tallet, og klosteret blev opløst i 2016.

Klosteret er opkaldt efter helgenene Quiricus og Julitta, et barn og hans mor, der led martyrdøden i Tarsus under Diokletian; deres dyrkelse nåede Spanien via relikvier og kalendere. Anlægget er også sæde for bodsbroderskabet for Kristi hellige lidelse, som holder sine gudstjenester i kirken.

Klosteret ligger ved Plaza de la Trinidad med Calle de San Quirce langs siden; klosterbygningerne blev fra 1970 erstattet af en ny bygning. Konventet blev opløst i 2016, så kirken med dens altertavler er det, der er tilbage at se. Kirken blev fornyet i 1500- og 1600-tallet, og det barokke kor blev ombygget i 1744.

Oversvømmelsen af Pisuerga i 1636 ødelagde kirkens kor, som først i 1744 blev genopbygget i barokstil. I 1600-tallet opførte arkitekten Francisco de Praves klosterbygninger, blandt andet et privat kapel bestilt af nonnen María de Colón. Klosteret blev opløst i 2016.