Castell de Barberà, Slot i Barberà del Vallès, Spanien

Castell de Barberà er et befæstet gårdkompleks i Barberà del Vallès, opbygget omkring en rektangulær midtbygning omgivet af en ringmur med et skrånende bolværk i det nordvestlige hjørne. Indeni er en del af det cylindriske kernetårn bevaret, dets stenmur har ca. 8 meter i ydre diameter, og ved siden af ligger to cisterner. En voldgrav omgiver hele anlægget, og hovedindgangen mod syd er en stor rundbueport, som nås via en bro.

Dokumenteret fra 1005 begyndte slottet som et tårn med palisade og voldgrav; fra 1000-tallet tilhørte det grev Borrell II af Barcelona, derefter familierne Ribes, Montcada og Pinós. Filip III overdrog det til Garcerán de Pinós, og i 1702 udnævnte Filip V José Garcerán de Pinós til første markis af Barberà. Efter den spanske arvefølgekrig blev slottet revet ned som straf og genopbygget som masía, med større arbejder i 1604 og i 1500–1700-tallet.

Kapellet inden for murene var viet til Sankt Sylvester og Sankta Coloma; det blev genopbygget i 1700-tallet i tidens stil, og resterne står i det sydøstlige hjørne foran hovedfacaden. Bygningen blev senere en masia, en catalansk gård, beboet af fæstere indtil 1900-tallet.

Indgangen er i syd: en stor rundbueport, der krydser voldgraven over en bro; to andre indgange findes mod øst og ved sydvesthjørnet, den sidste fører direkte ind i voldgraven. Bygningen er overdraget til Diputació de Barcelona til offentlige formål, så undersøg forholdene lokalt før besøg. Terrænet inden for muren er ujævnt.

Det cylindriske kernetårn, cirka 8 meter i ydre diameter, står i et indre hjørne af ringmuren, ved to cisterner. Prøvegravningerne i 1971 afdækkede også førromanske, måske visigotiske murpartier og en bue, ældre end det skriftlige belæg fra 1005.