Parc de l'Agulla, vandreservoir og park i Manresa, Spanien

Parc de l'Agulla er en kunstig sø og park nord for Manresa, ved vejen til Santpedor. Dæmningen blev påbegyndt i 1966, og søen, der er beklædt med betonplader, blev taget i brug i 1974. Den rummer omkring 200.000 kubikmeter på 64.000 kvadratmeter med en største dybde på 4 meter. Parken, der åbnede i 1977 og blev ombygget i 1986, har 622 træer af tyve arter, legeområder og gynger samt monumenter for Sèquia og hunden, den trofaste ven, med vers af den mexicanske digter Amado Nervo.

Søen blev bygget mellem 1966 og 1974 som et moderne vandopbevaringsanlæg for at forsyne Manresa fra den middelalderlige Sèquia-vandingskanal, der strækker sig 26 kilometer gennem regionen. Dette projekt fortsatte en tusindårig tradition for vandforvaltning, der havde formet landbrug og vandforsyning i området.

Navnet kommer fra Sèquias vandfordeler: på dette sted blev kanalen tidligere delt i to grene, og "agulla" betegnede før en kanal eller vandingsgrøft. Parken blev indviet i 1977 under Festes de la Llum, byens lysfest, og ombygget i 1986. Her står monumenterne over Sèquia og over hunden, den trofaste ven, med vers af den mexicanske digter Amado Nervo, samt en brækket søjle tilegnet Josep Maria Vives i Llambí.

Parken ligger ved vejen mod Santpedor, nord for Manresas centrum, hvor Séquia-kanalen løber ud i søen. Der er rummelige legeområder og gynger til børn i forskellige aldre samt gangstier og picnicpladser ved vandet. Søen er direkte forbundet med byens vandbehandlingsanlæg, så badning er ikke en del af besøget.

Karperne i søen fungerer som levende vandkvalitetsindikatorer: hvis vandet fra Séquia blev forurenet, ville de hurtigt dø og varsle om faren. Parken rummer også monumenterne over Séquia og over hunden, den trofaste ven, med vers af den mexicanske digter Amado Nervo, samt en brækket søjle tilegnet Josep Maria Vives i Llambí.