Santa Maria de Serrateix, Benediktinerkloster i Serrateix, Catalonien, Spanien.

Santa Maria de Serrateix er et tidligere benediktinerkloster, nu sognekirke, ved vejen BV-4235 i Berguedà. Kirken, påbegyndt i 1077 og indviet i 1126, har et langt enkelt skib med tøndehvælv delt i syv fag, tværskib og en central apsis med lombardiske bånd og blindarkader. Sideapsiderne blev i slutningen af 1500-tallet erstattet af store rektangulære sengotiske kapeller, og på vestfacaden står et befæstet klokketårn med kamtakker.

Omkring 940 bosatte munke sig i Serrateix, og fra 977 stod fællesskabet under beskyttelse af greverne af Cerdanya og Besalú, med Froila som abbed (977–993) og tretten munke. En ny kirke blev påbegyndt i 1077 og indviet i 1126. I 1373, da der kun var seks munke tilbage, lod abbed Berenguer de Lluçà klokketårnet genopbygge, og klosteret kom senere under biskoppen af Urgells myndighed.

De to store rektangulære sidekapeller erstattede de romanske sideapsider i slutningen af 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet i sen gotisk stil; da blev taget hævet, kuplen fjernet og et vinduesgalleri tilføjet over den centrale apsis. Klosterets våbenskjold i sin barokke form fra 1600- og 1700-tallet ses på overliggerne til døre og vinduer.

Klosteret ligger ved siden af vejen BV-4235 og er let at nå ad denne rute. Besøgende kan komme ind i kirken, når der ikke er gudstjenester, og bør klæde sig respektfuldt på og være stille i dette aktive religiøse rum.

Den gotiske grav i skibet, længe antaget at være grev Oliba Cabretas, er i virkeligheden Ponç de Vilarós. Den liggende ridder har hænderne på brystet og sværdet i bæltet, hoved og fødder på puder, og familiens våben optræder tre gange. Oliba Cabreta døde som munk i Montecassino i 990.