Real Monasterio de San Joaquín y Santa Ana, Neoklassisk cistercienserkloster i Valladolid, Spanien

Real Monasterio de San Joaquín y Santa Ana er et nyklassicistisk kloster opført fra 1780 efter tegninger af Francesco Sabatini, med grå stenfacade, trekantet fronton med det kongelige våben og en statue af sankt Anna i en niche over døren. Kirken er elliptisk og dækkes af en oval kuppel på toskanske pilastre, med en kvadratisk portikus og et kvadratisk hovedkapel på længdeaksen.

Det oprindelige kloster blev grundlagt i 1596 til bernardinske rekolettnonner og opført af Francisco Praves. I 1777 var det forfaldent og truede med at styrte sammen, så fællesskabet bad sin kongelige beskytter Carlos III om hjælp; han lod Francesco Sabatini tegne de nye planer. Arbejdet begyndte i 1780, først under Francisco Balzaina og senere M. Mariátegui, og bygningen blev indviet i 1787. Siden 23. marts 1956 har den været et kulturminde.

Klosteret er stadig hjem for et fællesskab af cisterciensernonner i Sankt Bernhards orden og sæde for Cofradía del Santo Entierro, et broderskab der deltager i Valladolids påskeugeprocessioner. I 1978 blev kirken indrettet som museum for sakral kunst med barokskulpturer af Gregorio Fernández og Pedro de Mena.

Museet for sakral kunst blev indrettet i kirken i 1978, så Goyas malerier og barokskulpturerne ses på samme besøg. Klosteret ligger ved Plaza de Santa Ana over for fontænebassinet foran facaden. Se efter statuen af sankt Anna fra 1500-tallet i nichen over døren.

Klosteret rummer malerier af Francisco Goya sammen med barokskulpturer af mesterkunstnere som Gregorio Fernández og Pedro de Mena. Denne samling af store spanske barokværker tiltrækker kunstentusiaster fra hele Europa.