Territory of Sagadahock, Tidligere koloniområde i det østlige Maine, USA.

Sagadahock-territoriet var et område i det østlige Maine, der strakte sig fra Kennebec-floden østpå langs Atlanterhavskysten. Det dækkede en betydelig del af det, der nu er midtkystområdet, og fungerede som et tidligt samlingspunkt for engelsk bosættelse i New England.

Engelske bosættere etablerede deres første tilstedeværelse i dette område mellem 1608 og 1609. I 1691 blev territoriet slået sammen med Massachusetts gennem et kongeligt charter, hvilket dannede en samlet administrativ struktur for New England-kolonierne.

Territoriet repræsenterede et mødested mellem engelske koloniale interesser og indfødte amerikanske samfund, hvilket førte til komplekse interaktioner og territoriale forhandlinger.

Territoriet lå langs en barsk kystlinje med naturlige havne, der var gunstige for maritim handel og skibsbygning. Dets placering gav også adgang til værdifulde ressourcer som fiskeriområder og indlandske skove.

Området var kendt under to forskellige navne i sine tidlige koloniale år: Sagadahock og New Castle. Denne dobbelte navngivning afspejlede de overlappende og konkurrerende krav fra forskellige engelske grundlæggere af bosættelser.