Se monumenterne omkring dig i ARÅbn kister i appen
Around Us er lavet til din telefon — ret dit kamera mod gaderne, og opdag monumenter og steder omkring dig i augmented reality.Around Us er lavet til din telefon — kister låses op, når du går, udforsker og fotograferer steder i nærheden.
Arkitektur: berømte bygninger, moderne og historiske strukturer
Denne samling præsenterer betydningsfulde arkitektoniske værker fra forskellige perioder og kontinenter. Fra middelalderlige katedraler til nutidige skyskrabere dokumenterer udvalget den tekniske og æstetiske udvikling inden for bygningsdesign. De listede bygninger blev skabt af indflydelsesrige arkitekter og har formet udviklingen af moderne arkitektur. Listen omfatter religiøse bygninger som gotiske kirker og klostre, offentlige faciliteter som museer og koncertsale samt boligbygninger, der etablerede nye byggestandarder. Hver bygning demonstrerer særlige konstruktionsløsninger eller stiltræk, der bidrager til forståelsen af arkitekturhistorien. Udvalget giver indsigt i forskellige byggestile, materialer og konstruktionsmetoder.
Arkitektur: berømte bygninger, moderne og historiske strukturer
Denne samling præsenterer betydningsfulde arkitektoniske værker fra forskellige perioder og kontinenter. Fra middelalderlige katedraler til nutidige skyskrabere dokumenterer udvalget den tekniske og æstetiske udvikling inden for bygningsdesign. De listede bygninger blev skabt af indflydelsesrige arkitekter og har formet udviklingen af moderne arkitektur. Listen omfatter religiøse bygninger som gotiske kirker og klostre, offentlige faciliteter som museer og koncertsale samt boligbygninger, der etablerede nye byggestandarder. Hver bygning demonstrerer særlige konstruktionsløsninger eller stiltræk, der bidrager til forståelsen af arkitekturhistorien. Udvalget giver indsigt i forskellige byggestile, materialer og konstruktionsmetoder.
Fallingwater House er en boligbygning tegnet af Frank Lloyd Wright i 1939 i Mill Run, Pennsylvania. Huset blev bygget direkte over en vandfald og viser en særpræget byggemetode med vandrette betonplatforme, der strækker sig ud over vandløbet. Naturlige klippeformationer er integreret i bygningens indre rum. Wright tegnede huset, så det smelter sammen med det omgivende landskab. Bygningen fungerede som weekendhjem for familien Kaufmann og er et vigtigt eksempel på organisk arkitektur fra det 20. århundrede. Dens byggemetode dokumenterer nye måder, hvorpå arkitekter kan forbinde bygninger med deres naturlige omgivelser.
Guggenheim-museet Bilbao åbnede i 1997 langs floden Nervión og viser international samtidskunst i en bygning af titanium. Arkitekten Frank Gehry tegnede de buede former, der strækker sig over flere niveauer. Samlingen omfatter værker af kunstnere fra det 20. og 21. århundrede sammen med skiftende udstillinger.
Sydney Opera House er et center for udøvende kunst beliggende på Bennelong Point i Sydney Harbour. Designet af den danske arkitekt Jørn Utzon, har denne bygning hvide tagsektioner formet som skaller, der er blevet et kendt symbol på Australien. Færdiggjort i 1973 rummer komplekset flere scener for opera, ballet og samtidige forestillinger. Dette center for udøvende kunst demonstrerer innovative strukturelle løsninger med sit geometriske skalledesign og repræsenterer et vigtigt værk af moderne arkitektur, der har formet, hvordan arkitekter tænker om bygningsdesign og ingeniørkunst.
Robie House i Chicago blev tegnet af Frank Lloyd Wright mellem 1909 og 1910 og er et eksempel på Prairie School-arkitektur. Denne bolig har stærke vandrette linjer, tage der strækker sig langt ud over væggene, og rum der flyder gnidningsfrit mellem inde og ude. Bygningen bruger romerske mursten, stålbjælker og kunstglasvinduer, der fylder de åbne opholdsarealer med naturligt lys og forbinder hjemmet med omgivelserne.
Flatiron Building fremstår i denne arkitektoniske samling som et vendepunkt i udviklingen af moderne skyskrabere i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen er tegnet af arkitekt Daniel Burnham i 1902 og viser teknikker med stålrammer, der var avancerede for sin tid. Dens trekantede form passer til den kileformede grund, hvor Fifth Avenue og Broadway mødes. Facaden kombinerer kalksten og terrakotta i Beaux-Arts-stil. Da den stod færdig, var Flatiron Building blandt byens højeste bygninger og markerede et vigtigt skift i måden at opføre højhuse på.
Rietveld Schröder Hus blev bygget i 1924 i Utrecht og står som et hovedværk inden for den hollandske De Stijl-bevægelse. Arkitekt Gerrit Rietveld tegnede denne bolig i tæt samarbejde med sin kunde Truus Schröder-Schräder. Facaden har geometriske former med rette vinkler, vandrette og lodrette linjer samt de tre primære farver rød, gul og blå kombineret med hvid, grå og sort. Overetagen har flytbare vægge, der giver mulighed for fleksibel ruminddeling. Bygningen har været anerkendt som UNESCO-verdensarvssted siden 2000.
Centre Pompidou i Paris er en bygning, der åbnede i 1977 og viser sine tekniske systemer direkte på ydervæggene. Farvede rør i rød, blå, gul og grøn løber hen over facaden og viser forskellige funktioner som varme, aircondition, elektricitet og vand. Gennemsigtige rulletrapper på hovedfacaden lader besøgende se den historiske Marais-kvarter, mens de bevæger sig opad. Indeni rummer bygningen et museum for moderne kunst, et offentligt bibliotek og rum til udstillinger af samtidskunst.
La Muralla Roja er et boligkompleks i Valencia, der repræsenterer den arkitektoniske innovation fra 1970'erne. Færdiggjort i 1973 af den catalanske arkitekt Ricardo Bofill, forener denne bygning elementer fra arabiske kasbaher med middelhavsdesign. Strukturen har markante geometriske former i røde nuancer, med sammenhængende terrasseniveauer forbundet af trapper, broer og indre gårdhaver. Blå og violette accenter optræder i hele interiøret og skaber visuelle kontraster mod den dominerende røde farve.
Fondation Louis Vuitton viser samtidskunst i en markant bygning tegnet af arkitekt Frank Gehry. Åbnet i 2014 i Bois de Boulogne bruger denne struktur glas og stål til at skabe tolv buede, sejlformede paneler, der udgør dens ydre. Fordelt over fire niveauer viser museet skiftende udstillinger fra LVMH Gruppens samling samt internationale lån med værker af moderne og samtidskunstnere. Denne bygning viser, hvordan samtidsarkitektur bruger nye materialer og geometriske former til at skabe funktionelle museumsrum.
Casa Milà er en boligbygning i Eixample-distriktet i Barcelona, opført mellem 1906 og 1912 efter tegninger af Antoni Gaudí. Den bølgende stenfacade hviler på en innovativ jernskeletkonstruktion, der fjerner behovet for bærende vægge. Bygningen rummer seks etager med lejligheder, et loft med kædebuende buer og en tagterrasse med skulpturelle skorstene. Øverste etage indeholder et museum, der dokumenterer Gaudís arkitektoniske arbejde. Bygningen blev anerkendt som UNESCO-verdensarvssted i 1984.
Sagrada Família er en romersk-katolsk basilika i Barcelona, hvis opførelse begyndte i 1882. Den catalanske arkitekt Antoni Gaudí overtog projektet i 1883 og viede de sidste 43 år af sit liv til dette værk. Denne kirke forener gotiske elementer med organiske former inspireret af naturen. Gaudí skabte et nyt strukturelt system med skrå søjler og hyperboloidiske hvælvinger. Siden hans død i 1926 har andre arkitekter fortsat byggeriet efter hans tegninger og modeller.
Bauhaus Dessau er et kompleks færdiggjort i 1926, der viser principperne for moderne arkitektur. Designet af Walter Gropius kombinerer denne bygning undervisningsrum, værksteder, et teater og studenterboliger under ét tag. Facaden af glas og stål viser Bauhaus-skoles funktionelle designtilgang. Bauhaus Dessau repræsenterer et vendepunkt i arkitekturhistorien ved at integrere lærings-, produktions- og boligrum i en enkelt integreret struktur.
Hagia Sophia i Istanbul blev bygget i 500-tallet under kejser Justinian I som en byzantinsk katedral og fungerede som den byzantinske empires hovedkirke i næsten tusind år. Efter den osmanniske erobring af Konstantinopel i 1453 blev bygningen omdannet til en moske med tilføjelse af minareter, en bønneniche og islamisk kalligrafi. Den centrale kuppel har en diameter på 31 meter og rejser sig 55 meter over jorden, hvilende på fire massive søjler forbundet med pendentiver, en byggemetode der var nyskabende for sin tid. Interiøret indeholder byzantinske mosaikker fra 800- til 1100-tallet, der skildrer kristne scener, sammen med osmanniske dekorative elementer. I dag fungerer Hagia Sophia både som museum og moske og dokumenterer arkitektur- og religionshistorien for to store imperier.
Farnsworth House er et vendepunkt i moderne arkitektur, tegnet af Ludwig Mies van der Rohe i 1951. Bygningen hviler på otte stålsøjler, der løfter den cirka 1,6 meter over Fox Rivers flodslette. Dens kendetegn er en rektangulær stålramme helt omsluttet af glaspaneler fra gulv til loft, som giver udsigt til flodlandskabet i alle retninger. Den åbne indvendige plan dækker omkring 140 kvadratmeter og legemliggør Mies van der Rohes designfilosofi om reduktion til væsentlige elementer, hvilket gør den til et nøgleeksempel på arkitektonisk innovation i det 20. århundrede.
Unité d'Habitation i Marseille er en boligbygning færdiggjort i 1952 efter tegninger af Le Corbusier. Bygningen har 18 etager og rummer 337 lejligheder og blev opført efter proportionerne i Modulor-systemet, et målesystem udviklet af arkitekten baseret på menneskekroppens dimensioner og det gyldne snit. Bygningen står på massive støttepiller og omfatter butikker, en tagterrasse og fællesfaciliteter. Denne struktur er et vigtigt eksempel på brutalistisk arkitektur og det 20. århundredes moderne design.
Villa Tugendhat i Brno viser, hvordan arkitekturen udviklede sig i den moderne æra. Den blev tegnet i 1930 af Ludwig Mies van der Rohe for et ægtepar, og boligen demonstrerer nye byggemetoder, der blev muliggjort af en stålramme. Rammen tillader indvendige rum uden bærende vægge. I det store opholdsrum forbindes stue, spisestue og arbejdsområde i ét åbent flow. En halvgennemsigtig onyxvæg deler rummet uden at lukke det helt. Vinduer fra gulv til loft og skydende glasvægge bringer haven direkte ind i huset.
Eiffeltårnet blev bygget af Gustave Eiffel mellem 1887 og 1889 som en midlertidig konstruktion til Verdensudstillingen. Dette jernristårn er 324 meter højt og repræsenterer et vendepunkt i, hvordan bygninger kunne designes og opføres. Tårnet viser, hvordan industrielle stålteknikker og kunstnerisk design mødtes i slutningen af 1800-tallet. Det, der begyndte som et kontroversielt udstillingsstykke, blev et definerende symbol på Paris og ændrede folks måde at tænke på arkitektoniske muligheder.
The Shard er en glas skyskraber i det centrale London med en karakteristisk pyramideform. Bygningen stod færdig i 2012 og viser samtidsarkitektur og moderne byggeteknikker. Strukturen rummer kontorer, restauranter, et hotel og en offentlig udsigtsplatform. The Shard viser, hvordan arkitekter i dag arbejder med glas og højde for at forme byer, og den viser udviklingen i bygningsdesign i det 21. århundrede.
Metropolitankatedralen i Brasília viser moderne arkitektonisk nyskabelse i denne samling. Oscar Niemeyer tegnede denne bygning mellem 1958 og 1970 ved hjælp af 16 buede betonsøjler, der rejser sig opad og danner en kroneform. Den hyperboloide bygning når en højde på 40 meter. Glaspaneler placeret mellem søjlerne lader dagslys fylde det indre rum. En underjordisk indgang fører besøgende gennem en mørk passage ind i det lyse centrale skib.
Taj Mahal i Agra er et mausoleum af hvidt marmor bygget mellem 1632 og 1653 på den sydlige bred af Yamuna-floden. Den mughalske kejser Shah Jahan bestilte dette monument til minde om sin kone Mumtaz Mahal, som døde under fødslen af deres fjortende barn. Bygningen kombinerer persiske, indiske og islamiske arkitektoniske elementer og omfatter hovedgraven, en moske, et gæstehus og store haver med vandanlæg og springvand. I denne samling af bygninger fra forskellige perioder og kontinenter viser Taj Mahal, hvordan religiøse strukturer afspejler deres tids tekniske og æstetiske løsninger.
Marina Bay Sands består af tre tårne, hver 55 etager høje, forbundet af en 340 meter lang platform, der spænder over deres toppe. Arkitekt Moshe Safdie tegnede dette resortkompleks, som rummer en infinity-pool på den hævede platform. Bygningen kombinerer hotelværelser, et kasino, konferencefaciliteter, teatre og butikker. Tagplatformen strækker sig ud over tårnenes kanter og skaber et af de mest genkendelige kendetegn ved denne struktur i Singapore.
Gateway Arch er et monument i rustfrit stål på 192 meter, der rejser sig fra den vestlige bred af Mississippi-floden i St. Louis. Bygget mellem 1963 og 1965 efter tegninger af arkitekten Eero Saarinen, dette bygningsværk fejrer St. Louis som porten til det amerikanske vesten under 1800-tallets ekspansion. Besøgende kan nå udsigtplatformen på buens top ved at køre med en intern sporvogn. Bygningen viser modernistiske designprincipper anvendt på et monumentalt offentligt værk.
Det skæve tårn i Pisa er et fritstående marmorklokketårn, der ledsager katedralen i Pisa. Det blev bygget begyndende i 1100-tallet og udviklede sin karakteristiske hældning på grund af vanskeligheder i jordbunden under fundamentet. Med otte etager og en indvendig vindeltrappe med 294 trin viser tårnet, hvordan middelalderens bygmestre håndterede vanskelige byggeforhold. Bygningen er et eksempel på romansk arkitektur og dokumenterer udviklingen af byggeteknikker i middelalderen.
Petronas Towers i Kuala Lumpur viser, hvordan moderne arkitektur kan kombinere teknisk innovation med islamiske geometriske designprincipper. De to ens tårne rejser sig 452 meter over byen og forbindes af en bro på mellemetagerne. Hvert tårn har 88 etager bygget af armeret beton med beklædning af glas og stål, designet med en grundplan formet som en otteoddet stjerne. Disse bygninger viser, hvordan nutidige arkitekter integrerer kulturelle elementer i designet af høje bygninger, og de markerer en milepæl i udviklingen af skyskraberarkitektur.
Walt Disney Concert Hall viser moderne arkitektur gennem sin særprægede buede rustfri stålfacade. Den er tegnet af arkitekten Frank Gehry og åbnede i 2003. Koncertsalen er hjemsted for Los Angeles Philharmonic Orchestra og præsenterer de tekniske og æstetiske løsninger, der definerer koncertsale i det 21. århundrede. Den bølgeformede metalfacade afspejler både funktionelt design og kunstnerisk udtryk.
Atomium blev bygget i 1958 til verdensudstillingen i Bruxelles som en gengivelse af en jernkrystalstruktur forstørret mange gange. Ni kugler danner hovedstrukturen og er forbundet med rør, der indeholder rulletrapper og elevatorer. Seks af kuglerne er åbne for besøgende og rummer udstillingsområder, hvor man kan lære om bygningens historie og design. En restaurant ligger i den øverste kugle og byder på udsigt over byen. Stålrammen gennemgik en større renovering mellem 2004 og 2006, hvor de oprindelige aluminiumpaneler blev udskiftet med rustfrit stål for bedre at beskytte strukturen og forlænge dens levetid.
Casa Batlló er en boligbygning i det centrale Barcelona, som Antoni Gaudí ombyggede mellem 1904 og 1906. Den bølgede stenfacade har farverige keramiske mosaikker og organiske former i hele interiøret, der viser Gaudís modernistiske stil. Bygningen omfatter buede vægge, glasmalerier og et tag designet til at ligne en drage ryg. Værelserne indeholder håndlavede detaljer, træarbejde og innovative ventilationssystemer. I dag fungerer huset som museum, så besøgende kan opleve Gaudís arkitektoniske vision.
Det Dansende Hus i Prag er en boligbygning færdiggjort i 1996. Arkitekterne Vlado Milunic og Frank Gehry tegnede det med en usædvanlig form, der ser ud til at bevæge sig og svaje. De buede facader og skrå vægge skaber indtryk af to dansere i bevægelse. Bygningen vakte debat, da den var ny, fordi dens moderne stil stod i skarp kontrast til den omgivende historiske arkitektur. I dag står den som et bemærkelsesværdigt eksempel på samtidsdesign i Centraleuropa og viser, hvordan kreative bygningsformer kan ændre, hvordan folk opfatter en gade og et kvarter.
De Young Museum i Golden Gate Park er et kunstmuseum, der oprindeligt blev bygget i 1895 og ødelagt i jordskælvet i 1989. De schweiziske arkitekter Herzog & de Meuron tegnede en ny bygning, der åbnede i 2005 med en karakteristisk perforeret kobberfacade. Denne facade udvikler en naturlig grøn patina over tid og smelter ind i parkens landskab. Museet udstiller cirka 27.000 kunstværker, herunder amerikansk kunst fra forskellige århundreder og samtidsværker fra hele verden. Et udsigtstårn giver udsigt over San Francisco og bugten.
Barbican Estate er et boligkompleks bygget af synlig beton i det centrale London, færdiggjort i 1982. Det er tegnet af arkitekterne Chamberlin, Powell og Bon, og udviklingen viser brutalismens arkitektoniske principper gennem brugen af rå beton og dristige geometriske former. Komplekset rummer boligenheder i tårnblokke og rækkehuse fordelt over et stort område, forbundet af hævede gangstier. Ejendommen har også Barbican Centre, som er vært for scenekunstevents, sammen med haver og en kunstig sø. Bygget til at erstatte krigsskadede områder satte dette projekt nye standarder for bymæssig boligdesign i efterkrigstiden.
Notre Dame du Haut i Ronchamp er et pilgrimskapel tegnet af Le Corbusier og færdiggjort i 1955. Bygget på fundamentet af en tidligere struktur ødelagt under Anden Verdenskrig, har kapellet skulpturelle betonformer med buede vægge og et opadbuet tag. Uregelmæssigt placerede vinduesåbninger i de tykke vægge skaber særlige lysvirkninger indeni. Denne bygning står som et af de vigtigste værker inden for moderne religiøs arkitektur fra det 20. århundrede.
Fallingwater House er en boligbygning tegnet af Frank Lloyd Wright i 1939 i Mill Run, Pennsylvania. Huset blev bygget direkte over en vandfald og viser en særpræget byggemetode med vandrette betonplatforme, der strækker sig ud over vandløbet. Naturlige klippeformationer er integreret i bygningens indre rum. Wright tegnede huset, så det smelter sammen med det omgivende landskab. Bygningen fungerede som weekendhjem for familien Kaufmann og er et vigtigt eksempel på organisk arkitektur fra det 20. århundrede. Dens byggemetode dokumenterer nye måder, hvorpå arkitekter kan forbinde bygninger med deres naturlige omgivelser.
Guggenheim-museet Bilbao åbnede i 1997 langs floden Nervión og viser international samtidskunst i en bygning af titanium. Arkitekten Frank Gehry tegnede de buede former, der strækker sig over flere niveauer. Samlingen omfatter værker af kunstnere fra det 20. og 21. århundrede sammen med skiftende udstillinger.
Sydney Opera House er et center for udøvende kunst beliggende på Bennelong Point i Sydney Harbour. Designet af den danske arkitekt Jørn Utzon, har denne bygning hvide tagsektioner formet som skaller, der er blevet et kendt symbol på Australien. Færdiggjort i 1973 rummer komplekset flere scener for opera, ballet og samtidige forestillinger. Dette center for udøvende kunst demonstrerer innovative strukturelle løsninger med sit geometriske skalledesign og repræsenterer et vigtigt værk af moderne arkitektur, der har formet, hvordan arkitekter tænker om bygningsdesign og ingeniørkunst.
Robie House i Chicago blev tegnet af Frank Lloyd Wright mellem 1909 og 1910 og er et eksempel på Prairie School-arkitektur. Denne bolig har stærke vandrette linjer, tage der strækker sig langt ud over væggene, og rum der flyder gnidningsfrit mellem inde og ude. Bygningen bruger romerske mursten, stålbjælker og kunstglasvinduer, der fylder de åbne opholdsarealer med naturligt lys og forbinder hjemmet med omgivelserne.
Flatiron Building fremstår i denne arkitektoniske samling som et vendepunkt i udviklingen af moderne skyskrabere i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen er tegnet af arkitekt Daniel Burnham i 1902 og viser teknikker med stålrammer, der var avancerede for sin tid. Dens trekantede form passer til den kileformede grund, hvor Fifth Avenue og Broadway mødes. Facaden kombinerer kalksten og terrakotta i Beaux-Arts-stil. Da den stod færdig, var Flatiron Building blandt byens højeste bygninger og markerede et vigtigt skift i måden at opføre højhuse på.
Rietveld Schröder Hus blev bygget i 1924 i Utrecht og står som et hovedværk inden for den hollandske De Stijl-bevægelse. Arkitekt Gerrit Rietveld tegnede denne bolig i tæt samarbejde med sin kunde Truus Schröder-Schräder. Facaden har geometriske former med rette vinkler, vandrette og lodrette linjer samt de tre primære farver rød, gul og blå kombineret med hvid, grå og sort. Overetagen har flytbare vægge, der giver mulighed for fleksibel ruminddeling. Bygningen har været anerkendt som UNESCO-verdensarvssted siden 2000.
Centre Pompidou i Paris er en bygning, der åbnede i 1977 og viser sine tekniske systemer direkte på ydervæggene. Farvede rør i rød, blå, gul og grøn løber hen over facaden og viser forskellige funktioner som varme, aircondition, elektricitet og vand. Gennemsigtige rulletrapper på hovedfacaden lader besøgende se den historiske Marais-kvarter, mens de bevæger sig opad. Indeni rummer bygningen et museum for moderne kunst, et offentligt bibliotek og rum til udstillinger af samtidskunst.
La Muralla Roja er et boligkompleks i Valencia, der repræsenterer den arkitektoniske innovation fra 1970'erne. Færdiggjort i 1973 af den catalanske arkitekt Ricardo Bofill, forener denne bygning elementer fra arabiske kasbaher med middelhavsdesign. Strukturen har markante geometriske former i røde nuancer, med sammenhængende terrasseniveauer forbundet af trapper, broer og indre gårdhaver. Blå og violette accenter optræder i hele interiøret og skaber visuelle kontraster mod den dominerende røde farve.
Fondation Louis Vuitton viser samtidskunst i en markant bygning tegnet af arkitekt Frank Gehry. Åbnet i 2014 i Bois de Boulogne bruger denne struktur glas og stål til at skabe tolv buede, sejlformede paneler, der udgør dens ydre. Fordelt over fire niveauer viser museet skiftende udstillinger fra LVMH Gruppens samling samt internationale lån med værker af moderne og samtidskunstnere. Denne bygning viser, hvordan samtidsarkitektur bruger nye materialer og geometriske former til at skabe funktionelle museumsrum.
Casa Milà er en boligbygning i Eixample-distriktet i Barcelona, opført mellem 1906 og 1912 efter tegninger af Antoni Gaudí. Den bølgende stenfacade hviler på en innovativ jernskeletkonstruktion, der fjerner behovet for bærende vægge. Bygningen rummer seks etager med lejligheder, et loft med kædebuende buer og en tagterrasse med skulpturelle skorstene. Øverste etage indeholder et museum, der dokumenterer Gaudís arkitektoniske arbejde. Bygningen blev anerkendt som UNESCO-verdensarvssted i 1984.
Sagrada Família er en romersk-katolsk basilika i Barcelona, hvis opførelse begyndte i 1882. Den catalanske arkitekt Antoni Gaudí overtog projektet i 1883 og viede de sidste 43 år af sit liv til dette værk. Denne kirke forener gotiske elementer med organiske former inspireret af naturen. Gaudí skabte et nyt strukturelt system med skrå søjler og hyperboloidiske hvælvinger. Siden hans død i 1926 har andre arkitekter fortsat byggeriet efter hans tegninger og modeller.
Bauhaus Dessau er et kompleks færdiggjort i 1926, der viser principperne for moderne arkitektur. Designet af Walter Gropius kombinerer denne bygning undervisningsrum, værksteder, et teater og studenterboliger under ét tag. Facaden af glas og stål viser Bauhaus-skoles funktionelle designtilgang. Bauhaus Dessau repræsenterer et vendepunkt i arkitekturhistorien ved at integrere lærings-, produktions- og boligrum i en enkelt integreret struktur.
Hagia Sophia i Istanbul blev bygget i 500-tallet under kejser Justinian I som en byzantinsk katedral og fungerede som den byzantinske empires hovedkirke i næsten tusind år. Efter den osmanniske erobring af Konstantinopel i 1453 blev bygningen omdannet til en moske med tilføjelse af minareter, en bønneniche og islamisk kalligrafi. Den centrale kuppel har en diameter på 31 meter og rejser sig 55 meter over jorden, hvilende på fire massive søjler forbundet med pendentiver, en byggemetode der var nyskabende for sin tid. Interiøret indeholder byzantinske mosaikker fra 800- til 1100-tallet, der skildrer kristne scener, sammen med osmanniske dekorative elementer. I dag fungerer Hagia Sophia både som museum og moske og dokumenterer arkitektur- og religionshistorien for to store imperier.
Farnsworth House er et vendepunkt i moderne arkitektur, tegnet af Ludwig Mies van der Rohe i 1951. Bygningen hviler på otte stålsøjler, der løfter den cirka 1,6 meter over Fox Rivers flodslette. Dens kendetegn er en rektangulær stålramme helt omsluttet af glaspaneler fra gulv til loft, som giver udsigt til flodlandskabet i alle retninger. Den åbne indvendige plan dækker omkring 140 kvadratmeter og legemliggør Mies van der Rohes designfilosofi om reduktion til væsentlige elementer, hvilket gør den til et nøgleeksempel på arkitektonisk innovation i det 20. århundrede.
Unité d'Habitation i Marseille er en boligbygning færdiggjort i 1952 efter tegninger af Le Corbusier. Bygningen har 18 etager og rummer 337 lejligheder og blev opført efter proportionerne i Modulor-systemet, et målesystem udviklet af arkitekten baseret på menneskekroppens dimensioner og det gyldne snit. Bygningen står på massive støttepiller og omfatter butikker, en tagterrasse og fællesfaciliteter. Denne struktur er et vigtigt eksempel på brutalistisk arkitektur og det 20. århundredes moderne design.
Villa Tugendhat i Brno viser, hvordan arkitekturen udviklede sig i den moderne æra. Den blev tegnet i 1930 af Ludwig Mies van der Rohe for et ægtepar, og boligen demonstrerer nye byggemetoder, der blev muliggjort af en stålramme. Rammen tillader indvendige rum uden bærende vægge. I det store opholdsrum forbindes stue, spisestue og arbejdsområde i ét åbent flow. En halvgennemsigtig onyxvæg deler rummet uden at lukke det helt. Vinduer fra gulv til loft og skydende glasvægge bringer haven direkte ind i huset.
Eiffeltårnet blev bygget af Gustave Eiffel mellem 1887 og 1889 som en midlertidig konstruktion til Verdensudstillingen. Dette jernristårn er 324 meter højt og repræsenterer et vendepunkt i, hvordan bygninger kunne designes og opføres. Tårnet viser, hvordan industrielle stålteknikker og kunstnerisk design mødtes i slutningen af 1800-tallet. Det, der begyndte som et kontroversielt udstillingsstykke, blev et definerende symbol på Paris og ændrede folks måde at tænke på arkitektoniske muligheder.
The Shard er en glas skyskraber i det centrale London med en karakteristisk pyramideform. Bygningen stod færdig i 2012 og viser samtidsarkitektur og moderne byggeteknikker. Strukturen rummer kontorer, restauranter, et hotel og en offentlig udsigtsplatform. The Shard viser, hvordan arkitekter i dag arbejder med glas og højde for at forme byer, og den viser udviklingen i bygningsdesign i det 21. århundrede.
Metropolitankatedralen i Brasília viser moderne arkitektonisk nyskabelse i denne samling. Oscar Niemeyer tegnede denne bygning mellem 1958 og 1970 ved hjælp af 16 buede betonsøjler, der rejser sig opad og danner en kroneform. Den hyperboloide bygning når en højde på 40 meter. Glaspaneler placeret mellem søjlerne lader dagslys fylde det indre rum. En underjordisk indgang fører besøgende gennem en mørk passage ind i det lyse centrale skib.
Taj Mahal i Agra er et mausoleum af hvidt marmor bygget mellem 1632 og 1653 på den sydlige bred af Yamuna-floden. Den mughalske kejser Shah Jahan bestilte dette monument til minde om sin kone Mumtaz Mahal, som døde under fødslen af deres fjortende barn. Bygningen kombinerer persiske, indiske og islamiske arkitektoniske elementer og omfatter hovedgraven, en moske, et gæstehus og store haver med vandanlæg og springvand. I denne samling af bygninger fra forskellige perioder og kontinenter viser Taj Mahal, hvordan religiøse strukturer afspejler deres tids tekniske og æstetiske løsninger.
Marina Bay Sands består af tre tårne, hver 55 etager høje, forbundet af en 340 meter lang platform, der spænder over deres toppe. Arkitekt Moshe Safdie tegnede dette resortkompleks, som rummer en infinity-pool på den hævede platform. Bygningen kombinerer hotelværelser, et kasino, konferencefaciliteter, teatre og butikker. Tagplatformen strækker sig ud over tårnenes kanter og skaber et af de mest genkendelige kendetegn ved denne struktur i Singapore.
Gateway Arch er et monument i rustfrit stål på 192 meter, der rejser sig fra den vestlige bred af Mississippi-floden i St. Louis. Bygget mellem 1963 og 1965 efter tegninger af arkitekten Eero Saarinen, dette bygningsværk fejrer St. Louis som porten til det amerikanske vesten under 1800-tallets ekspansion. Besøgende kan nå udsigtplatformen på buens top ved at køre med en intern sporvogn. Bygningen viser modernistiske designprincipper anvendt på et monumentalt offentligt værk.
Det skæve tårn i Pisa er et fritstående marmorklokketårn, der ledsager katedralen i Pisa. Det blev bygget begyndende i 1100-tallet og udviklede sin karakteristiske hældning på grund af vanskeligheder i jordbunden under fundamentet. Med otte etager og en indvendig vindeltrappe med 294 trin viser tårnet, hvordan middelalderens bygmestre håndterede vanskelige byggeforhold. Bygningen er et eksempel på romansk arkitektur og dokumenterer udviklingen af byggeteknikker i middelalderen.
Petronas Towers i Kuala Lumpur viser, hvordan moderne arkitektur kan kombinere teknisk innovation med islamiske geometriske designprincipper. De to ens tårne rejser sig 452 meter over byen og forbindes af en bro på mellemetagerne. Hvert tårn har 88 etager bygget af armeret beton med beklædning af glas og stål, designet med en grundplan formet som en otteoddet stjerne. Disse bygninger viser, hvordan nutidige arkitekter integrerer kulturelle elementer i designet af høje bygninger, og de markerer en milepæl i udviklingen af skyskraberarkitektur.
Walt Disney Concert Hall viser moderne arkitektur gennem sin særprægede buede rustfri stålfacade. Den er tegnet af arkitekten Frank Gehry og åbnede i 2003. Koncertsalen er hjemsted for Los Angeles Philharmonic Orchestra og præsenterer de tekniske og æstetiske løsninger, der definerer koncertsale i det 21. århundrede. Den bølgeformede metalfacade afspejler både funktionelt design og kunstnerisk udtryk.
Atomium blev bygget i 1958 til verdensudstillingen i Bruxelles som en gengivelse af en jernkrystalstruktur forstørret mange gange. Ni kugler danner hovedstrukturen og er forbundet med rør, der indeholder rulletrapper og elevatorer. Seks af kuglerne er åbne for besøgende og rummer udstillingsområder, hvor man kan lære om bygningens historie og design. En restaurant ligger i den øverste kugle og byder på udsigt over byen. Stålrammen gennemgik en større renovering mellem 2004 og 2006, hvor de oprindelige aluminiumpaneler blev udskiftet med rustfrit stål for bedre at beskytte strukturen og forlænge dens levetid.
Casa Batlló er en boligbygning i det centrale Barcelona, som Antoni Gaudí ombyggede mellem 1904 og 1906. Den bølgede stenfacade har farverige keramiske mosaikker og organiske former i hele interiøret, der viser Gaudís modernistiske stil. Bygningen omfatter buede vægge, glasmalerier og et tag designet til at ligne en drage ryg. Værelserne indeholder håndlavede detaljer, træarbejde og innovative ventilationssystemer. I dag fungerer huset som museum, så besøgende kan opleve Gaudís arkitektoniske vision.
Det Dansende Hus i Prag er en boligbygning færdiggjort i 1996. Arkitekterne Vlado Milunic og Frank Gehry tegnede det med en usædvanlig form, der ser ud til at bevæge sig og svaje. De buede facader og skrå vægge skaber indtryk af to dansere i bevægelse. Bygningen vakte debat, da den var ny, fordi dens moderne stil stod i skarp kontrast til den omgivende historiske arkitektur. I dag står den som et bemærkelsesværdigt eksempel på samtidsdesign i Centraleuropa og viser, hvordan kreative bygningsformer kan ændre, hvordan folk opfatter en gade og et kvarter.
De Young Museum i Golden Gate Park er et kunstmuseum, der oprindeligt blev bygget i 1895 og ødelagt i jordskælvet i 1989. De schweiziske arkitekter Herzog & de Meuron tegnede en ny bygning, der åbnede i 2005 med en karakteristisk perforeret kobberfacade. Denne facade udvikler en naturlig grøn patina over tid og smelter ind i parkens landskab. Museet udstiller cirka 27.000 kunstværker, herunder amerikansk kunst fra forskellige århundreder og samtidsværker fra hele verden. Et udsigtstårn giver udsigt over San Francisco og bugten.
Barbican Estate er et boligkompleks bygget af synlig beton i det centrale London, færdiggjort i 1982. Det er tegnet af arkitekterne Chamberlin, Powell og Bon, og udviklingen viser brutalismens arkitektoniske principper gennem brugen af rå beton og dristige geometriske former. Komplekset rummer boligenheder i tårnblokke og rækkehuse fordelt over et stort område, forbundet af hævede gangstier. Ejendommen har også Barbican Centre, som er vært for scenekunstevents, sammen med haver og en kunstig sø. Bygget til at erstatte krigsskadede områder satte dette projekt nye standarder for bymæssig boligdesign i efterkrigstiden.
Notre Dame du Haut i Ronchamp er et pilgrimskapel tegnet af Le Corbusier og færdiggjort i 1955. Bygget på fundamentet af en tidligere struktur ødelagt under Anden Verdenskrig, har kapellet skulpturelle betonformer med buede vægge og et opadbuet tag. Uregelmæssigt placerede vinduesåbninger i de tykke vægge skaber særlige lysvirkninger indeni. Denne bygning står som et af de vigtigste værker inden for moderne religiøs arkitektur fra det 20. århundrede.
Fallingwater House er en boligbygning tegnet af Frank Lloyd Wright i 1939 i Mill Run, Pennsylvania. Huset blev bygget direkte over en vandfald og viser en særpræget byggemetode med vandrette betonplatforme, der strækker sig ud over vandløbet. Naturlige klippeformationer er integreret i bygningens indre rum. Wright tegnede huset, så det smelter sammen med det omgivende landskab. Bygningen fungerede som weekendhjem for familien Kaufmann og er et vigtigt eksempel på organisk arkitektur fra det 20. århundrede. Dens byggemetode dokumenterer nye måder, hvorpå arkitekter kan forbinde bygninger med deres naturlige omgivelser.
Guggenheim-museet Bilbao åbnede i 1997 langs floden Nervión og viser international samtidskunst i en bygning af titanium. Arkitekten Frank Gehry tegnede de buede former, der strækker sig over flere niveauer. Samlingen omfatter værker af kunstnere fra det 20. og 21. århundrede sammen med skiftende udstillinger.
Sydney Opera House er et center for udøvende kunst beliggende på Bennelong Point i Sydney Harbour. Designet af den danske arkitekt Jørn Utzon, har denne bygning hvide tagsektioner formet som skaller, der er blevet et kendt symbol på Australien. Færdiggjort i 1973 rummer komplekset flere scener for opera, ballet og samtidige forestillinger. Dette center for udøvende kunst demonstrerer innovative strukturelle løsninger med sit geometriske skalledesign og repræsenterer et vigtigt værk af moderne arkitektur, der har formet, hvordan arkitekter tænker om bygningsdesign og ingeniørkunst.
Robie House i Chicago blev tegnet af Frank Lloyd Wright mellem 1909 og 1910 og er et eksempel på Prairie School-arkitektur. Denne bolig har stærke vandrette linjer, tage der strækker sig langt ud over væggene, og rum der flyder gnidningsfrit mellem inde og ude. Bygningen bruger romerske mursten, stålbjælker og kunstglasvinduer, der fylder de åbne opholdsarealer med naturligt lys og forbinder hjemmet med omgivelserne.
Flatiron Building fremstår i denne arkitektoniske samling som et vendepunkt i udviklingen af moderne skyskrabere i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen er tegnet af arkitekt Daniel Burnham i 1902 og viser teknikker med stålrammer, der var avancerede for sin tid. Dens trekantede form passer til den kileformede grund, hvor Fifth Avenue og Broadway mødes. Facaden kombinerer kalksten og terrakotta i Beaux-Arts-stil. Da den stod færdig, var Flatiron Building blandt byens højeste bygninger og markerede et vigtigt skift i måden at opføre højhuse på.
Rietveld Schröder Hus blev bygget i 1924 i Utrecht og står som et hovedværk inden for den hollandske De Stijl-bevægelse. Arkitekt Gerrit Rietveld tegnede denne bolig i tæt samarbejde med sin kunde Truus Schröder-Schräder. Facaden har geometriske former med rette vinkler, vandrette og lodrette linjer samt de tre primære farver rød, gul og blå kombineret med hvid, grå og sort. Overetagen har flytbare vægge, der giver mulighed for fleksibel ruminddeling. Bygningen har været anerkendt som UNESCO-verdensarvssted siden 2000.
Centre Pompidou i Paris er en bygning, der åbnede i 1977 og viser sine tekniske systemer direkte på ydervæggene. Farvede rør i rød, blå, gul og grøn løber hen over facaden og viser forskellige funktioner som varme, aircondition, elektricitet og vand. Gennemsigtige rulletrapper på hovedfacaden lader besøgende se den historiske Marais-kvarter, mens de bevæger sig opad. Indeni rummer bygningen et museum for moderne kunst, et offentligt bibliotek og rum til udstillinger af samtidskunst.
La Muralla Roja er et boligkompleks i Valencia, der repræsenterer den arkitektoniske innovation fra 1970'erne. Færdiggjort i 1973 af den catalanske arkitekt Ricardo Bofill, forener denne bygning elementer fra arabiske kasbaher med middelhavsdesign. Strukturen har markante geometriske former i røde nuancer, med sammenhængende terrasseniveauer forbundet af trapper, broer og indre gårdhaver. Blå og violette accenter optræder i hele interiøret og skaber visuelle kontraster mod den dominerende røde farve.
Fondation Louis Vuitton viser samtidskunst i en markant bygning tegnet af arkitekt Frank Gehry. Åbnet i 2014 i Bois de Boulogne bruger denne struktur glas og stål til at skabe tolv buede, sejlformede paneler, der udgør dens ydre. Fordelt over fire niveauer viser museet skiftende udstillinger fra LVMH Gruppens samling samt internationale lån med værker af moderne og samtidskunstnere. Denne bygning viser, hvordan samtidsarkitektur bruger nye materialer og geometriske former til at skabe funktionelle museumsrum.
Casa Milà er en boligbygning i Eixample-distriktet i Barcelona, opført mellem 1906 og 1912 efter tegninger af Antoni Gaudí. Den bølgende stenfacade hviler på en innovativ jernskeletkonstruktion, der fjerner behovet for bærende vægge. Bygningen rummer seks etager med lejligheder, et loft med kædebuende buer og en tagterrasse med skulpturelle skorstene. Øverste etage indeholder et museum, der dokumenterer Gaudís arkitektoniske arbejde. Bygningen blev anerkendt som UNESCO-verdensarvssted i 1984.
Sagrada Família er en romersk-katolsk basilika i Barcelona, hvis opførelse begyndte i 1882. Den catalanske arkitekt Antoni Gaudí overtog projektet i 1883 og viede de sidste 43 år af sit liv til dette værk. Denne kirke forener gotiske elementer med organiske former inspireret af naturen. Gaudí skabte et nyt strukturelt system med skrå søjler og hyperboloidiske hvælvinger. Siden hans død i 1926 har andre arkitekter fortsat byggeriet efter hans tegninger og modeller.
Bauhaus Dessau er et kompleks færdiggjort i 1926, der viser principperne for moderne arkitektur. Designet af Walter Gropius kombinerer denne bygning undervisningsrum, værksteder, et teater og studenterboliger under ét tag. Facaden af glas og stål viser Bauhaus-skoles funktionelle designtilgang. Bauhaus Dessau repræsenterer et vendepunkt i arkitekturhistorien ved at integrere lærings-, produktions- og boligrum i en enkelt integreret struktur.
Hagia Sophia i Istanbul blev bygget i 500-tallet under kejser Justinian I som en byzantinsk katedral og fungerede som den byzantinske empires hovedkirke i næsten tusind år. Efter den osmanniske erobring af Konstantinopel i 1453 blev bygningen omdannet til en moske med tilføjelse af minareter, en bønneniche og islamisk kalligrafi. Den centrale kuppel har en diameter på 31 meter og rejser sig 55 meter over jorden, hvilende på fire massive søjler forbundet med pendentiver, en byggemetode der var nyskabende for sin tid. Interiøret indeholder byzantinske mosaikker fra 800- til 1100-tallet, der skildrer kristne scener, sammen med osmanniske dekorative elementer. I dag fungerer Hagia Sophia både som museum og moske og dokumenterer arkitektur- og religionshistorien for to store imperier.
Farnsworth House er et vendepunkt i moderne arkitektur, tegnet af Ludwig Mies van der Rohe i 1951. Bygningen hviler på otte stålsøjler, der løfter den cirka 1,6 meter over Fox Rivers flodslette. Dens kendetegn er en rektangulær stålramme helt omsluttet af glaspaneler fra gulv til loft, som giver udsigt til flodlandskabet i alle retninger. Den åbne indvendige plan dækker omkring 140 kvadratmeter og legemliggør Mies van der Rohes designfilosofi om reduktion til væsentlige elementer, hvilket gør den til et nøgleeksempel på arkitektonisk innovation i det 20. århundrede.
Unité d'Habitation i Marseille er en boligbygning færdiggjort i 1952 efter tegninger af Le Corbusier. Bygningen har 18 etager og rummer 337 lejligheder og blev opført efter proportionerne i Modulor-systemet, et målesystem udviklet af arkitekten baseret på menneskekroppens dimensioner og det gyldne snit. Bygningen står på massive støttepiller og omfatter butikker, en tagterrasse og fællesfaciliteter. Denne struktur er et vigtigt eksempel på brutalistisk arkitektur og det 20. århundredes moderne design.
Villa Tugendhat i Brno viser, hvordan arkitekturen udviklede sig i den moderne æra. Den blev tegnet i 1930 af Ludwig Mies van der Rohe for et ægtepar, og boligen demonstrerer nye byggemetoder, der blev muliggjort af en stålramme. Rammen tillader indvendige rum uden bærende vægge. I det store opholdsrum forbindes stue, spisestue og arbejdsområde i ét åbent flow. En halvgennemsigtig onyxvæg deler rummet uden at lukke det helt. Vinduer fra gulv til loft og skydende glasvægge bringer haven direkte ind i huset.
Eiffeltårnet blev bygget af Gustave Eiffel mellem 1887 og 1889 som en midlertidig konstruktion til Verdensudstillingen. Dette jernristårn er 324 meter højt og repræsenterer et vendepunkt i, hvordan bygninger kunne designes og opføres. Tårnet viser, hvordan industrielle stålteknikker og kunstnerisk design mødtes i slutningen af 1800-tallet. Det, der begyndte som et kontroversielt udstillingsstykke, blev et definerende symbol på Paris og ændrede folks måde at tænke på arkitektoniske muligheder.
The Shard er en glas skyskraber i det centrale London med en karakteristisk pyramideform. Bygningen stod færdig i 2012 og viser samtidsarkitektur og moderne byggeteknikker. Strukturen rummer kontorer, restauranter, et hotel og en offentlig udsigtsplatform. The Shard viser, hvordan arkitekter i dag arbejder med glas og højde for at forme byer, og den viser udviklingen i bygningsdesign i det 21. århundrede.
Metropolitankatedralen i Brasília viser moderne arkitektonisk nyskabelse i denne samling. Oscar Niemeyer tegnede denne bygning mellem 1958 og 1970 ved hjælp af 16 buede betonsøjler, der rejser sig opad og danner en kroneform. Den hyperboloide bygning når en højde på 40 meter. Glaspaneler placeret mellem søjlerne lader dagslys fylde det indre rum. En underjordisk indgang fører besøgende gennem en mørk passage ind i det lyse centrale skib.
Taj Mahal i Agra er et mausoleum af hvidt marmor bygget mellem 1632 og 1653 på den sydlige bred af Yamuna-floden. Den mughalske kejser Shah Jahan bestilte dette monument til minde om sin kone Mumtaz Mahal, som døde under fødslen af deres fjortende barn. Bygningen kombinerer persiske, indiske og islamiske arkitektoniske elementer og omfatter hovedgraven, en moske, et gæstehus og store haver med vandanlæg og springvand. I denne samling af bygninger fra forskellige perioder og kontinenter viser Taj Mahal, hvordan religiøse strukturer afspejler deres tids tekniske og æstetiske løsninger.
Marina Bay Sands består af tre tårne, hver 55 etager høje, forbundet af en 340 meter lang platform, der spænder over deres toppe. Arkitekt Moshe Safdie tegnede dette resortkompleks, som rummer en infinity-pool på den hævede platform. Bygningen kombinerer hotelværelser, et kasino, konferencefaciliteter, teatre og butikker. Tagplatformen strækker sig ud over tårnenes kanter og skaber et af de mest genkendelige kendetegn ved denne struktur i Singapore.
Gateway Arch er et monument i rustfrit stål på 192 meter, der rejser sig fra den vestlige bred af Mississippi-floden i St. Louis. Bygget mellem 1963 og 1965 efter tegninger af arkitekten Eero Saarinen, dette bygningsværk fejrer St. Louis som porten til det amerikanske vesten under 1800-tallets ekspansion. Besøgende kan nå udsigtplatformen på buens top ved at køre med en intern sporvogn. Bygningen viser modernistiske designprincipper anvendt på et monumentalt offentligt værk.
Det skæve tårn i Pisa er et fritstående marmorklokketårn, der ledsager katedralen i Pisa. Det blev bygget begyndende i 1100-tallet og udviklede sin karakteristiske hældning på grund af vanskeligheder i jordbunden under fundamentet. Med otte etager og en indvendig vindeltrappe med 294 trin viser tårnet, hvordan middelalderens bygmestre håndterede vanskelige byggeforhold. Bygningen er et eksempel på romansk arkitektur og dokumenterer udviklingen af byggeteknikker i middelalderen.
Petronas Towers i Kuala Lumpur viser, hvordan moderne arkitektur kan kombinere teknisk innovation med islamiske geometriske designprincipper. De to ens tårne rejser sig 452 meter over byen og forbindes af en bro på mellemetagerne. Hvert tårn har 88 etager bygget af armeret beton med beklædning af glas og stål, designet med en grundplan formet som en otteoddet stjerne. Disse bygninger viser, hvordan nutidige arkitekter integrerer kulturelle elementer i designet af høje bygninger, og de markerer en milepæl i udviklingen af skyskraberarkitektur.
Walt Disney Concert Hall viser moderne arkitektur gennem sin særprægede buede rustfri stålfacade. Den er tegnet af arkitekten Frank Gehry og åbnede i 2003. Koncertsalen er hjemsted for Los Angeles Philharmonic Orchestra og præsenterer de tekniske og æstetiske løsninger, der definerer koncertsale i det 21. århundrede. Den bølgeformede metalfacade afspejler både funktionelt design og kunstnerisk udtryk.
Atomium blev bygget i 1958 til verdensudstillingen i Bruxelles som en gengivelse af en jernkrystalstruktur forstørret mange gange. Ni kugler danner hovedstrukturen og er forbundet med rør, der indeholder rulletrapper og elevatorer. Seks af kuglerne er åbne for besøgende og rummer udstillingsområder, hvor man kan lære om bygningens historie og design. En restaurant ligger i den øverste kugle og byder på udsigt over byen. Stålrammen gennemgik en større renovering mellem 2004 og 2006, hvor de oprindelige aluminiumpaneler blev udskiftet med rustfrit stål for bedre at beskytte strukturen og forlænge dens levetid.
Casa Batlló er en boligbygning i det centrale Barcelona, som Antoni Gaudí ombyggede mellem 1904 og 1906. Den bølgede stenfacade har farverige keramiske mosaikker og organiske former i hele interiøret, der viser Gaudís modernistiske stil. Bygningen omfatter buede vægge, glasmalerier og et tag designet til at ligne en drage ryg. Værelserne indeholder håndlavede detaljer, træarbejde og innovative ventilationssystemer. I dag fungerer huset som museum, så besøgende kan opleve Gaudís arkitektoniske vision.
Det Dansende Hus i Prag er en boligbygning færdiggjort i 1996. Arkitekterne Vlado Milunic og Frank Gehry tegnede det med en usædvanlig form, der ser ud til at bevæge sig og svaje. De buede facader og skrå vægge skaber indtryk af to dansere i bevægelse. Bygningen vakte debat, da den var ny, fordi dens moderne stil stod i skarp kontrast til den omgivende historiske arkitektur. I dag står den som et bemærkelsesværdigt eksempel på samtidsdesign i Centraleuropa og viser, hvordan kreative bygningsformer kan ændre, hvordan folk opfatter en gade og et kvarter.
De Young Museum i Golden Gate Park er et kunstmuseum, der oprindeligt blev bygget i 1895 og ødelagt i jordskælvet i 1989. De schweiziske arkitekter Herzog & de Meuron tegnede en ny bygning, der åbnede i 2005 med en karakteristisk perforeret kobberfacade. Denne facade udvikler en naturlig grøn patina over tid og smelter ind i parkens landskab. Museet udstiller cirka 27.000 kunstværker, herunder amerikansk kunst fra forskellige århundreder og samtidsværker fra hele verden. Et udsigtstårn giver udsigt over San Francisco og bugten.
Barbican Estate er et boligkompleks bygget af synlig beton i det centrale London, færdiggjort i 1982. Det er tegnet af arkitekterne Chamberlin, Powell og Bon, og udviklingen viser brutalismens arkitektoniske principper gennem brugen af rå beton og dristige geometriske former. Komplekset rummer boligenheder i tårnblokke og rækkehuse fordelt over et stort område, forbundet af hævede gangstier. Ejendommen har også Barbican Centre, som er vært for scenekunstevents, sammen med haver og en kunstig sø. Bygget til at erstatte krigsskadede områder satte dette projekt nye standarder for bymæssig boligdesign i efterkrigstiden.
Notre Dame du Haut i Ronchamp er et pilgrimskapel tegnet af Le Corbusier og færdiggjort i 1955. Bygget på fundamentet af en tidligere struktur ødelagt under Anden Verdenskrig, har kapellet skulpturelle betonformer med buede vægge og et opadbuet tag. Uregelmæssigt placerede vinduesåbninger i de tykke vægge skaber særlige lysvirkninger indeni. Denne bygning står som et af de vigtigste værker inden for moderne religiøs arkitektur fra det 20. århundrede.
